Søg
Close this search box.

Blog

Ordkløverist med fokus på pædagogik, oplevelser, glimt fra hverdagen og alt der imellem.

Hjemmevejleder – Hvad er det?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad det er jeg arbejder med og langt de fleste ved ikke hvad en hjemmevejleder laver. Så det vil jeg sætte lidt ord på her.
Blog

Hvad er en hjemmevejleder?

Langt de fleste samtaler indledes ofte med “Hvad laver du?” eller “Hvad arbejder du med?”. Det samme gælder også for mig. Nok også fordi jeg selv er ret så nysgerrig på hvad andre arbejder med 🙂

Når jeg fortæller at jeg arbejder som hjemmevejleder i Socialpædagogisk Støtteteam, kræver det altid en ekstra forklaring. Både fordi nogle simpelthen ikke ved hvad det er, men også fordi, at et kært barn har mange navne. Nogle kender måske jobfunktionen som hjemmehosser, bostøtte og hvad det ellers bliver kaldt.

Men som hjemmevejleder, arbejder jeg med at støtte borgere til et mere selvstændigt liv. Og selv dette, kan dække over mange ting.

Herunder vil jeg komme med et lille indblik og der er helt sikkert mange ting jeg har glemt 🙂

Opgaver som hjemmevejleder

Jeg har en idé om, at det at være hjemmevejleder og det at modtage hjemmevejleder, kan der være ret stor forskel på, alt efter hvilken kommune man arbejder og bor i. Jeg tænker at mange af de vilkår vi arbejder under, også kan være meget forskellige. Men ikke desto mindre, har vi en stor del af de samme værdier og helt sikkert også mange af de samme opgaver.

Nogle af de opgaver jeg støtter mine borgere i er f.eks.

  • Støtte til at læse og handle på post
  • Motivere til oprydning og rengøring i eget hjem. Blandt andet ved at implementere strukturskemaer m.v.
  • De svære / omsorgsfulde samtaler. Især ved borgere der kan være ensomme og deprimeret. At være lyttende og anerkendende overfor de udfordringer og tanker der fylder hos den enkelte.
  • Konflikthåndtering. Der kan være mange ting der fylder og frustrere for den enkelte borger. Det kan være i familien. Det kan være myndigheder. Banker. Og alt muligt andet.
  • Koordinering – F.eks. at koordinere samtaler med andre offentlige instanser, læge tider, jobs, familier m.v.
  • Indkøb, lave indkøbssedler, bestilling af varer m.v.
  • Ledsagelse til f.eks. læge

Og andre emner, som vi arbejder med på den ene eller anden måde:

  • Sundhed – Bevægelse – Rygning – misbrug af alkohol og stoffer
  • Socialisering – At komme ud og være sammen med andre mennesker.
  • Egenomsorg – At passe på sig selv. Komme i bad, børste tænder, tage rent tøj på, blive barberet, gå til frisør, at spise mad m.v.

Derudover arbejder vi blandt andet tæt sammen med sagsbehandlere, for at tilpasse de rette betingelser og vilkår for borgerne, så de ikke føler at tingene bliver trukket ned over hovedet på dem, men at de er mest mulig selv med i beslutningerne. Videre er der også samarbejde med misbrugsbehandlere, rygestopkonsulenter, psykologer, læger m.v.
Vi dokumenterer langt det meste af vores arbejde. Vi dokumenterer sammen med borgere, så de får mest mulig indflydelse i eget liv og mulighed for at reflektere over de ting vi arbejder med og hvor tingene kan blive svære for dem og hvor tingene går godt for dem.

Og ja… listen kan blive endnu længere …

Men nogle af de vigtigste ting, jeg oplever, er det med at danne relation. At borgerne føler sig set, hørt og anerkendt af nogle de allerede har, eller får, en tæt relation med. Nogle gange ender vi med at være de tætteste omsorgspersoner eller i hvert fald noget nær de tætteste omsorgspersoner. Omsorgspersoner som borgerne føler tillid til og stoler på og hvor borgerne oplever en følelse af at vi vil dem det bedste. Mange af vores borgere har haft en turbulent fortid, hvor vi skal støtte dem i at finde deres rette plads i livet.

Dét synes jeg er værdifuldt!

Så det JEG laver er ...

For at gøre det kort og simpelt. Jeg kører hjem til voksne borgere i deres eget hjem. Jeg har ligeledes telefonisk kontakt med voksne borgere. Jeg motiverer og støtter borgere i, at tage mest muligt ansvar i eget liv og blive så selvstændige som muligt.

Det kan være særdeles udfordrende, men samtidig så utroligt givende.

Er du nysgerrig på at vide mere, er du altid velkommen til at tage kontakt til jesper@droemmefanger.nu

Del:

Måske er du interesseret i at læse disse?

Skældud som metode

Skældud som metode

Bruger du skældud som en metode i din opdragelse? Så bør du overveje dine opdragelsesmetoder og tænke i alternativer …

Nordby Bakker 3

Hvad er dårlig opdragelse?

“Det er bare dårlig opdragelse”… Hvem har ikke hørt det? Men hvad er det egentlig? Det prøver vi at sætte lidt fokus på…

Juleønske: Den gode tone

Juleønske: Den gode tone

Alt for ofte både ser og hører jeg en hård tone, borgere imellem. Jeg har et stort julegaveønske, om at vi skal blive bedre til den gode tone.