Søg
Close this search box.

Blog

Ordkløverist med fokus på pædagogik, oplevelser, glimt fra hverdagen og alt der imellem.

Juleønske: Den gode tone

Alt for ofte både ser og hører jeg en hård tone, borgere imellem. Jeg har et stort julegaveønske, om at vi skal blive bedre til den gode tone.
Juleønske: Den gode tone

Hvorfor den gode tone?

Ja, hvorfor er dette egentlig et ønske? Jeg burde jo være mere eller mindre ligeglad hvordan andre kommunikere med hinanden. Men det er nok blandt andet min nysgerrighed, der gør, at jeg prøver at forstå hvad det er der gør, at nogle mennesker tillader sig at svine andre, tale nedladende, være fordømmende, personligt angribende osv.

Nogle vil sikkert mene, at det kan skyldes digital dannelse. For den ældre generation, hvor de sociale medier ikke var her og nutidens generationer, som nogle vil mene, at der er for lidt digital dannelse.

Men skal man egentlig opfører sig anderledes på de sociale medier, end man skal når man står ansigt til ansigt? Umiddelbart kan jeg forstå at der i den digitale dannelse blandt andet skal være viden om hvor hurtigt nogle ting kan sprede sig, at hele verden ikke er længere væk end sin bukselomme, at bare fordi man trykker ´slet´, så forsvinder tingene ikke bare.

Men hvordan man kommunikerer med hinanden. Hvordan man opretholder en god tone i en dialog m.v. det vil jeg kalde grundlæggende dannelse. Der bør ikke være forskel på hvordan vi snakker om, til og med hinanden, uanset om vi står ansigt til ansigt eller om det er gennem computeren.

Mit hvorfor, må derfor være noget med, Jeg ønsker at inspirere til en god tone, samt at blive klogere på, hvorfor at nogle mennesker har et begrænset filter når det kommer til ens sprogbrug. 

Man skal ikke lede længe

Man skal ikke lede langt og længe, for at finde steder, hvor den gode tone, bliver knap så god. I eksemplet ovenover, er det en person, som er virkelig velformuleret i sine andre kommentarer og der er helt sikkert også en velment kritik af noget af det der er skrevet. Men her tænker jeg igen. HVORFOR? Hvorfor beder man nogle om at holde sin kæft. Ville personen gå ind ad døren ved nordjyske, stille sig midt i lokalet og råbe “HOLD JERES KÆFT”. Ville personen bruge et andet ordvalg? Måske… Jeg fristes til at skrive, at det vil jeg da håbe.

Selvom jeg ser en positiv udvikling, hvor der også er mere og mere fokus på hvordan vi holder den gode tone på de sociale medier, håber jeg stadig at vi kan blive endnu bedre. Når det kribler i fingrene og tankerne er lige ved at eksplodere, fordi man bare har SÅ meget lyst til at fortælle at nogle tager fejl, eller har en anden mening og holdning, SÅ LAD VÆR´! Og hvis du alligevel tager dig tiden til at kommentere. Så overvej hvad du skriver. Det er helt okay at være uenig og når man er uenig, har man ofte brug for at være lidt ekstra høflig i kommunikationen. 

Dertil er det vigtigt at formidle, at det er vigtigt at holde sig til emnet. Lad være med at gå efter personen, for det er helt okay, at man ikke har samme meninger og holdninger, men at man giver pladsen til at det er okay vi er forskellige.

Ligesom man ikke skal lede længe i sin søgen efter mindre god tone på nettet, så skal man heller ikke lede længe, når man søger efter input til en bedre god tone. Ældresagen har nogle gode råd, som du kan læse mere om her

Tænk inden handling

En af de ting jeg tænker, der kan være med til at bidrage lidt ekstra til den gode tone, er at man også begynder at nuancere tingene lidt. At man sætter sig lidt mere ind i tingene / opslagene og er nysgerrig på, om de ting man læser nu virkelig, også er den hele sandhed. 

Som i eksemplet ovenover, som lige nu bliver delt flittigt på Facebook. For mig virker det en anelse unuanceret. Det er utrolig let at skabe stemninger, debatter og diskussioner med sådan et skriv. Den der ikke er lidt kildekritisk, vil efter de 3 første linjer med det samme tænke. “HVOR ER DANMARK FORFÆRDELIGT”… Nogle vil reagere voldsomt hurtigt med at dele og kommentere og nogle vil kommentere med en knap så god tone. Men inden man begynder at argumentere for eller blot konstatere at det er skidt at være pensionist i Danmark. Så burde man sætte sig lidt mere ind i tingene. 

Jeg er kildekritisk og tager derfor ikke alle opslag, hjemmesider m.m. for gode varer, men jeg synes at desto mere man læser om det og gider at forstå hvad andre skriver, så er det med til at nuancere. 

Er det så det endelige svar. Ikke nødvendigvis, men det giver mig en forståelse af, at der kan være flere nuancer og ikke blot et hurtig skrevet opslag op Facebook.

Så vær nu en smule kildekritisk på det der læses.

Den gode tone - Hvad så?

  • Tal og skriv om emnet. Gå ikke efter personen
  • Ser du noget, hvor fingrene bare kribler efter at kommentere. VENT! Gå væk fra det. Giv dig selv en pause og kom igen senere og kommenter, hvis du stadig ønsker det. Så kan du undgå at skrive i affekt.
  • Det er fuldstændig i orden at være uenig. Respekter andres meninger, holdninger, værdier og normer.
  • Prøv og forstå andres meninger, holdninger og værdier. Der er en grund til at man gør som man gør og ikke bare fordi man ønsker at være træls mod andre.
  • KILDEKRITIK! Alt hvad du læser og hører, er ikke nødvendigvis den hele sandhed. Så inden du begynder at kommentere på noget, så prøv at forstå det først.

Lad os hjælpe hinanden med, at blive endnu bedre til den gode tone. Lad os hjælpe hinanden med at være gode rollemodeller for alle andre, som også læser med på de sociale medier. Lad os hjælpe hinanden med at være rollemodeller for den gode tone i dagligdagens dialoger med vores medmennesker.

Del:

Måske er du interesseret i at læse disse?

Jeg har jo sagt det! Billede af Myriams-Fotos fra Pixabay

Jeg har jo sagt det!

“Jeg har jo sagt det! Hvornår lære du at gøre som der bliver sagt?!” Hvordan er din kommunikation overfor dine børn?

Pay it forward forside

Handicappet og seksualitet

For nogle er dette et tabu at snakke om, men selvom man er handicappet, har man stadig en seksualitet, som bør anerkendes og accepteres.

Er fortiden et tabu?

Er fortiden et tabu?

Vi har alle noget med fra vores fortid, uanset om det er gode eller knap så gode oplevelser. Men er det okay at snakke åbent om det?

FIFA kommunemesterskab

FIFA kommunemesterskab

FIFA kommunemesterskab var et projekt om at samle unge mennesker om en fælles interesse, på tværs af de gamle kommunegrænser.