En pokkers flink buschauffør
En fortælling om en pokkers flink buschauffør: “… Så kiggede jeg i bakspejlet og så buschaufføren følge den lille dreng over vejen…”
Ordkløverist med fokus på pædagogik, oplevelser, glimt fra hverdagen og alt der imellem.
*Dette er en genudgivelse af et tidligere indlæg
Jeg så lidt af denne dokumentar, som TV2 har lavet. Det er nogle forfærdelige oplevelser disse børn har været igennem. Og også alle jer andre børn der har oplevet sådan noget, har det helt sikkert også være ganske forfærdeligt overfor.
Jeg er helt med på at dette skal belyses og der skal gøres noget ved det. Og med at gøre noget ved det, synes jeg man skal give alle de ressourcer det kræves, for at de familier der oplever dette skal kunne komme bedst muligt videre, efter sådanne hændelser.
Når det så er sagt, så vil jeg sige at endnu engang er det også med til at puste lidt til debatten om mænd i pædagogisk praksis…
Nu så jeg ikke dokumentaren til ende, men jeg håber at det bliver udpenslet tydeligt at dette ikke er en generalisering af mænd i pædagogisk praksis. Altså i vores daginstitutioner, skoler m.v.
Jeg havde en samtale med en i dag, som sagde at første gang han var ude og hjælpe til i en børnehave, så var hans første spørgsmål “Må jeg skifte ble på børnene herude?” Dette kommer jo ud af noget. Det er ikke bare fordi han tænker at nu er han lige ny, og må han så det.
Nej, vi oplever ofte at de FÅ mænd der gør de her forfærdelige ting, er med til at generalisere. Altså, hvis én mand gør noget. Så gør alle.
Det er en svær balance. Selvfølgelig synes jeg det er i orden at dette skal belyses, men jeg håber at man er bevidst om at man skaber en slags “frygt” eller påpasselighed i samfundet omkring mænd i den pædagogiske praksis. Og det kan helt sikkert godt give nogle udfordringer ude i dagligdagen.
Jeg har hørt ført at der i nogle institutioner er lavet regler for, at mænd ikke må skifte ble på børnene. Det kan man jo mene om hvad man vil.
I dag var der en der fortalte. “Altså.. Hvis jeg arbejder i en børnehave, så har jeg intet imod at skifte bleen på en dreng. Men hvis det er en pige der skal have skiftet ble, så gør jeg det ikke.“
Det gør man jo selvfølgelig for at passe på sig selv. Så er man SIKKER på at der ikke opstår nogle uheldige opfattelser af noget, som kan være med til at have konsekvenser, resten af livet.
Jeg har også hørt om steder, hvor børnene ikke må sidde på skødet af mændene når de skal trøstes… Pueha, tænker jeg. Hvad tænker vi egentlig vi lære børnene ved det? Far kan ikke bruges, du skal gå til mor.
Det jeg vil sige med det her opslag. Man skal passe lidt på hvad det er man gør. Fx kan sådan en dokumentar hurtigt være med til at generalisere mænd. Det giver ikke bare et syn ved forældrene, men også den måde man som professionel agerer med børnene.
Jeg ville aldrig tvivle på at trøste et barn, uanset om det er en pige eller en dreng. Selvfølgelig må de sidde på mit skød og krammes. Jeg tænker at konsekvenserne for børnene kan være store, hvis ikke de mødes af dette nærvær. Men samtidig kan jeg godt sætte mig ind i, at jeg skal passe på ikke at sætte mig i nogle uheldige situationer. Men hvordan er det egentlig for kvindelige pædagoger? Tænker I over om noget kan fortolkes forkert?
For mig er det HELT naturligt at vores kvindelige dagplejemor skifter vores søn. Men vi tænker bestemt heller ikke over, om det er hendes samlever, som ofte er der og leger med børnene der gør det.
I det hele taget, skal man passe på at man ikke placere et stort skræmmebillede på mænd i daginstitutionerne. Fordi de er vigtige! Lige så vigtige som kvinder, så derfor skal vi have nogle flere derud. Prøv selv at gå på google og skriv søgeord som mænd børnehave dagpleje og se hvilke ting der kommer op.
emner som: Nej til særregler for mænd. Savner flere mandlige pædagoger. Mænd er mangelvare.
Det kan godt tyde på at der er behov for flere mænd. Så derfor… Pas på nu på os. Pas på med ikke at generalisere.
En fortælling om en pokkers flink buschauffør: “… Så kiggede jeg i bakspejlet og så buschaufføren følge den lille dreng over vejen…”
Hvad kan en pædagog egentlig? Det spørgsmål oplever jeg tit at blive stillet. I dette indlæg, vil jeg komme ind på NOGET af det, som kendetegner en pædagog.
Jeg ved hvor svært det kan være at begynde på nogle opgaver. Herfor vil jeg dele min GK2 opgave, som inspiration til andre pædagogstuderende.
Et unikt videnskabsmuseum, hvor bæredygtighed og naturvidenskab forenes gennem sjove og lærerige oplevelser
Anmeldelse af Positiv Psykologi med Hans Henrik Knoop. En bog, der gav nogle gode redskaber og noget god baggrundsviden om forskellige ting …