
Klitmøller Cold Hawaii: Surf, stemning og fællesskab
Cold Hawaii i Klitmøller byder på surf, fællesskab og en afslappet stemning. Oplev caféer, strandpromenade og den særlige surf-kultur. Stor anbefaling!
Cold Hawaii – smag lige på det. Vi tog turen til Klitmøller Cold Hawaii for at opleve stemningen, og det skuffede bestemt ikke. Det er svært at sætte ord på atmosfæren, men hvis jeg skal prøve, ville det være: chill, fællesskab og surf. Her emmer alt af afslappethed – fra de hyggelige caféer og isbarer til stranden, strandpromenaden og de mange mennesker, der bare nyder livet.
Klitmøller er kendt som et mekka for surfere, og det er let at forstå hvorfor. Uanset om du er passioneret surfer eller bare vil mærke stemningen, er dette stedet at besøge. Hele miljøet er helt særligt, og man føler sig hurtigt draget af den gode energi.
Du kan få et glimt af stemningen på Cold Hawaiis Facebookside eller se mere på Instagram under #coldhawaii.