Alting har en tid
Synes der var fantastisk stemning. Fantastisk lyd. Fantastisk indlevelse. Alting har en tid, var virkelig en god oplevelse.
Ordkløverist med fokus på pædagogik, oplevelser, glimt fra hverdagen og alt der imellem.
I kølvandet på debatten om minister Kaare Dybvad Beks, udtalelser om at man skal være stolt af at hente sine børn som de sidste i daginstitutionerne.
Sikkert som så mange andre, lige da jeg hører ordene, bliver jeg en anelse harm. For nej, jeg ville bestemt ikke være stolt af at være den som henter mine børn sidst hver dag, fordi jeg prioriterede at arbejde ud til de sene timer hver dag. Det er ikke derfor jeg har fået børn i hvert fald.
Men med det nuancerede overblik, kan jeg sagtens forstå flere af punkterne. For nej, man skal ikke have dårlig samvittighed, hvis man er forældre, som ikke har mulighed for at komme hver dag klokken 14 og hente sine børn.
Den stolthed, som blev nævnt tidligere, ligger selvfølgelig i, at man viser og opdrager sine børn til, at når man bliver voksen, så er det godt at have et arbejde. Både for en selv, men også for at det er en nødvendighed for at få hjulene til at køre rundt. Både vores samfund, som er bygget op om, at vi bidrager det vi kan, for netop at give noget til hinanden.
Vi skal bestemt også være stolte af at vise at det er godt at have et arbejde. At finde et arbejde som man er stolt af og som man er glad for at have. At arbejde ikke er en negativ ting, man bare skal gøre, fordi det SKAL man bare, for at tjene penge, så vi har råd til at bo i et hus og få mad.
Nej, for mig, er arbejde bestemt også et personligt udviklende element. Når jeg igennem kurser og uddannelse tilegner mig viden, inden for et interesseområde, som jeg har. Når jeg, i mit tilfælde, hver dag går på arbejde, for at støtte mennesker i at mestre deres eget liv.
Mit arbejde er med til at nuancere min egen hverdag. Den giver mig nederlagsfølelser, når tingene ikke altid lykkes. Hvilket giver mig grobund til at afprøve nyt metoder, som beriger mig med ny viden. Ligesom alle succesoplevelserne. Når en borger får tilkendt den førtidspension, som har været mange år undervejs. Når der skabes overblik over økonomien. Når der bliver mulighed for at nedbringe gæld. Når borgeren lykkedes med at vaske sit tøj i en fast struktureret rutine.
Og alt det andet gode, som et arbejde fører med sig. Og for dem som ikke har ressourcerne til et fuldtidsarbejde eller for den sags skyld intet arbejde, så handler det jo om at have nogle meningsfulde fællesskaber, hvori man kan komme og udveksle erfaringer, tage på ture sammen og hvad man nu ellers kan finde på.
Når alt dette så er sagt. Så vil jeg også sige, at jeg har valgt at få børn. Dermed har jeg også valgt at VILLE mine børn.
Jeg kunne helt sikkert godt arbejde mange flere timer end jeg gør nu. Jeg har helt sikkert også lyst til at dygtiggøre mig endnu mere. Men for nu, i en alder, hvor mine børn har allermest brug for mig. I deres tidligste leveår, så er min vigtigste opgave at være far.
Nogle dage bliver mine drenge hentet senere end andre dage. Sådan har jeg det også helt fint med.
Heldigvis er mine drenge meget meget glade for deres respektive institutioner. Så jeg ved de har det super godt, de trives og de udvikler sig. Og det er jo en stor tryghed.
Synes der var fantastisk stemning. Fantastisk lyd. Fantastisk indlevelse. Alting har en tid, var virkelig en god oplevelse.
Aflevere du også børnene på din fridag? – Det kan være svært. Hvad tænker andre om dig? Har du brug for alene-tiden? Er det normalt?
Der er ikke nogen der er mere værd end andre. Vi bør alle begynde at tale om, at alle mennesker er ligeværdige, uanset baggrund.
Adoptionens pris er en dokumentar som sætter fokus på de konsekvenser der kan være i forbindelse med adoption.
Mælkeallergi og laktoseintolerans forveksles ofte, men de er vidt forskellige. Læs om forskellen, symptomer og betydningen af fællesskab for allergikere.