Blog

Ordkløverist med fokus på pædagogik, oplevelser, glimt fra hverdagen og alt der imellem.

Handicappet og seksualitet

For nogle er dette et tabu at snakke om, men selvom man er handicappet, har man stadig en seksualitet, som bør anerkendes og accepteres.

af Jesper Kjærgaard
Pædagogisk Drømmefanger

Handicappet og seksualitet

En dag da jeg var i gang med pædagoguddannelsen havde vi besøg af Tor Martin Mandrup-Møller på UCN. Tor var kommet for at holde et foredrag for os omkring det at være handicappet og have en seksualitet. Som Tor selv fortæller, så er han “uddannet” spastisker og seksualvejleder.

Tor blev født 2 måneder for tidligt og manglede ilt ved fødslen. Det har resultereret i et liv som spastiker. Selvom det selvfølgelig har været medvirkende til at give nogle begrænsninger, så hæmmer det ikke Tors gå-på-mod og engagement. Han er en sjov og helt igennem fantastisk fyr. Det var helt sikkert inspirerende at høre på Tor og om hvordan han har valgt at leve sit liv, på trods af de udfordringer han nu har med sig.

Er du glad?

Jeg spurgte Tor direkte om selvom han udadtil er en smilende og morsom fyr, som smitter med sin latter, om han dybt, inderst inde er glad for sit liv.
Hertil svarer han at han i bund og grund er meget glad for sit liv. Han har, ligesom os andre, udfordringer i hverdagen. Det er dog nogle anderledes udfordringer Tor har. Men som Tor sagde, vi har jo alle uanset om vi er handicappede eller ikke handicappede, op og nedture.

Refleksion over seksualitet og at være handicappet

Vi har helt sikkert alle nogle holdninger og grænser for hvordan man skal og hvordan man kan agere i samværet med, i det her tilfælde, handicappede. Især når emnet kommer til at omhandle seksualitet.

Skal man hjælpe handicappede med at komme til prostitueret, hvis de ønsker det og hvis der er en prostitueret der gerne vil? Skal man lægge en spastiker “til rette”, så vedkommende kan komme til at have intimt samvær med en anden? Skal man hjælpe ham, med at få kondom på? Skal man gå ind og ændre deres stillinger, når de nu ikke selv kan?

Der er mange spørgsmål, man kan stille sig selv. Mange overvejelser. Mange etiske ting. Skal man have lov at have en seksualitet, når man er handicappet? Det synes jeg da helt bestemt. Vi har alle sammen nogle lyster. Vi har alle sammen et behov. Ikke bare dig og mig, men også ALLE andre. Og hvorfor skal de mennesker, der ikke selv har muligheden for at udforske deres lyster og fantasier, ikke have lov?

Min personlige holdning er at vi som medmennesker, som pædagoger, som hjælpere, som vejledere, skal være med til at kunne give muligheden for at sådanne ting kan lade sig gøre. Det kan godt være det går over DINE grænser, men så skal du gøre hvad du kan for at få andre til at hjælpe.

Og så skal bosteder, opholdssteder, og lignende være meget opmærksomme på, at vejlede borgere, lige fra teenageårene og frem. Alle har et behov. Så lad være med at have det som et tabu, men snak om det og vejled, så godt man nu kan eller anvise til andre som kan vejlede mere om det.

For hvem siger at det nødvendigvis behøver være noget seksuelt? Det kan lige såvel være, at det handler om berøringer, massage, kram eller hvad man nu prøver sig frem med. Det vigtigste må dog være at hjælpe med at sætte ord på det. I skal arbejde med at have et sprog for det, så det ikke bliver noget man IKKE taler om. Og så er det vigtigt at spørge vedkommende. Spørg personen, hvad har du lyst til? Hvad har du brug for? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Har du brug for at jeg overlader det til en anden? Har du brug for at jeg blot lytter? Vær nysgerrig, vær åben, vær imødekommende og vær anerkendende i, at vi alle har en seksualitet.

Igen… Inspirerende foredrag som bestemt har medvirket til at sætte en masse refleksioner i gang for mig. Tor er super inspirerende!
Se Tors hjemmeside her