Mælkeallergi vs. Laktoseintolerans: Hvad er forskellen?
Mælkeallergi og laktoseintolerans forveksles ofte, men de er vidt forskellige. Læs om forskellen, symptomer og betydningen af fællesskab for allergikere.
Ganske enkelt betyder nærvær at være til stede i det der er lige nu. Man kan bruge mange eksempler på dette, men f.eks. når man sidder som familie omkring bordet til aftensmaden, så er det en oplagt mulighed at være nærværende. Man spiser sammen, snakker sammen og hygger sig.
En nærværende oplevelse for alle rundt om bordet. Eller måske på stranden, ved solnedgangen, sammen med nogle du holder af eller noget helt tredje. Det handler om kvaliteten af samværet.
Husker du at være nærværende når muligheden byder sig? Tag f.eks. badesituationen, som på billedet ovenover. Her er alle muligheder for at være deltagende i dit barns leg.
En dagligdags ting, hvor barnet har det sjovt. Hvor man som voksen kan være medvirkende til at børn synes det er sjovt og bare bliver sjovere og sjovere at komme i bad, fordi det er en af tidspunkterne hvor mor og far er mest nærværende og deltagende. Kommenter på det barnet laver: Plasker du som en fisk? Hælder du kaffe op i koppen? Kan du puste bobler i vandet? Leg med, vær nysgerrig på det barnet oplever i legen. Alt imens du kigger med og er oprigtig interesseret.
Dertil vil jeg opfordre dig til at invitere dit barn ind til nærvær. Ikke fordi du skal sige “Hey sønnike, vil du være med til nærvær?” Nej… Skal du slå græs, skal du vande haven, skal du rydde op, skal der gøres rent, lægges tøj sammen, skal vaskemaskinen tændes eller nogle af de mange andre ting man alligevel gør i sin dagligdag. Gør det til noget, som I gør sammen. Ikke nødvendigvis hver gang, men når det passer ind. Det vil komme jer alle til gode.
Gør du oftest, som billedet illustrerer? Du sidder med øjnene ned i telefonen og kommentere halvt på dit barns ihærdige forsøg på at komme i kontakt med dig.
Dette kan være med til at ødelægge dit barns motivation, hvortil man flere gange kan opleve at barnet hurtigt siger jeg vil op, jeg er færdig. Og barnet synes måske det bliver mindre og mindre fedt at komme i bad. For hvis ikke det er sjovt at komme i bad, hvis ikke engang forældrene synes det er sjovt. Hvorfor skal JEG så synes det er sjovt? Hvad er meningen med det så?
Hvis du som forælder viser begejstring og glæde over disse ting og er nærværende når det er. Så vil du sandsynligvis opleve færre konflikter og færre diskussioner, når f.eks. barnet skal i bad. Tænk over det!
Som jeg skrev tidligere, så er der bare så mange muligheder i det daglige, hvor det kan og bør være helt naturligt at være nærværende med sine børn. F.eks. Måltider, se om I kan spise sammen! Start med at spise samtidig. Sæt jer ved bordet. Inviter barnet op til bordet og være nærværende med resten af familien. Eller når der skal bades, sæt dig og leg med, du behøver ikke sidde nede på gulvet ved siden af og blive våd, men HEY! det at være i bad sammen, kan altså også bare noget!
Videre kan man benytte situationen omkring bleskift. Gør det til en leg, i i stedet for en sur pligt. Det skal jo gøres. Det er rarest for alle. Så gør det til en god tid… En nærværende tid… Snak med barnet. Syng med barnet. Og ja… Ved puttetid, gør det til noget hyggeligt og godt. Snak om dagen i dag, snak om dagen i morgen. Snak om drømme. Læs en historie. Syng godnat-sange.
Det er lige for næsen af os. Brug det. Brug det til at blive en endnu mere nærværende familie. Mange af jer gør allerede en masse gode ting og min oplevelse er også at rigtig mange tænker over det, men indimellem kan man godt have brug for et kærligt klap, til lige at få helt styr på det igen.
Og som skrevet. Det er ikke ALTID og HVER gang, man skal inddrage børnene. Men det skal være når det giver mening og når der er mulighed for det.
Mælkeallergi og laktoseintolerans forveksles ofte, men de er vidt forskellige. Læs om forskellen, symptomer og betydningen af fællesskab for allergikere.
Hvordan Det Blå Netværk skaber stærkere relationer og øger samhørigheden i Brønderslev Kommune.
Hermans Hule Hjørring er et legeland, hvor børn i alle aldre kan boltre sig i sjove og kreative områder.
Besøg Hirtshals Fyr – byens vartegn! Nyd udsigten, gå på opdagelse på Ringstien, og oplev historiens vingesus i denne maritime perle.