Blog

Ordkløverist med fokus på pædagogik, oplevelser, glimt fra hverdagen og alt der imellem.

Ikke tale, bare lytte

Det er ofte rart at tale med nogen, men indimellem kan man godt have brug for at der er nogen der bare lytter ...

af Jesper Kjærgaard
Pædagogisk Drømmefanger

Hvad menes der med, bare lytte?

Kort og præcist. At du tier stille og lader vedkommende tale og ligeså vigtigt, tale færdigt. Forleden var jeg til et arrangement, hvor det netop handlede om at lytte på hinanden. For pokker hvor var det helt fantastisk givende.

Det startede ud med at vi skulle stå side om side. Uden at kigge på hinanden. Først den ene til at fortælle i 3 minutter og så var der efterfølgende 3 minutter med spørgsmål. Efter de minutter, var det den andens tur. Det gav et grundlag til de restende dage.

Efter et par dage, hvor der blev lyttet, kan jeg mærke at det er sjældent at det at lytte bliver så intenst og noget der var helt fantastisk. God oplevelse.

Stop fixing!

Hele mit arbejdsliv handler om at lytte, forstå og navigere i andres virkeligheder. Meget begrænset og faktisk slet ikke, bliver der talt om mig og mine tanker. Hvor er det så lige jeg skal gå hen og få placeret mine mange tanker? Uden jeg selvfølgelig skal tale ørene af hende herhjemme.

Jeg oplever faktisk ofte, at når rummet egentlig er der, hvor der bør gives plads til at lufte ud. Så kommer der mange, og helt sikkert velmenende, råd og årsagsforklaringer. “Tror du ikke også bare det er fordi…” “Okay. Nu skal jeg lige forklare…” “Sådan er det jo bare” “sådan er det jo slet ikke.”

Nogle gange er det bare helt lige meget med, hvad der er “fordi” og “Jeg kan godt høre hvad du siger, men…” “Tror du ikke bare du overtænker det?”

Der skal være plads til at parkere frustrationer. Der skal være plads til at lufte refleksioner. Der skal være plads til at parkere bekymringer. Alt sammen, uden det behøver forklaringer, gode råd eller bemærkninger. Måske bare et anerkendene nik.