Jeg bliver aldrig millionær

Man læser om folk der sparer op, lever meget sparsommeligt, går tidligt på pension og hvad man ellers hører. Det er i hvert fald ikke mig.

Nej til millionær

Ihvert fald på penge… Jeg synes jeg læser om flere og flere, hvor det at kunne leve meget sparsommeligt. Uden jeg skal komme med en masse eksempler, så er jeg sikker på, at mange af jer allerede har læst om de der er lavet en del artikler om. Hvor man sjældent køber nyt, har det samme tøj på i lang tid og hvad ellers der bliver beskrevet.

Jeg læser ligeledes om de personer, som arbejder virkelig meget i en årrække for, at kunne gå tidligere på pension. Disse personer kan til tider blive hyldet som helt fantastiske mennesker. Jeg kender ikke nogle af dem, men de er sikkert meget rare, de fleste af dem.

Hvorfor bliver jeg ikke millionær?

Ganske enkelt… Vi bruger langt de fleste af de penge vi tjener. Ikke fordi vi har 10 forskellige streamingtjenester, køber nyt tøj hele tiden, de nyeste telefoner eller lignende.

Nej. Vi bruger penge på familien. Oplevelser. Nærvær. Selvom jeg ofte plædere for at der findes mange gratis glæder for familier. Så findes der også masser af ting, som koster penge.

Vi er det sted i vores liv, hvor vi skal være. Et hus vi er glade for. Jobs, vi begge er meget begejstret for. En familie i trivsel. Et liv hvor arbejds- og fritidsliv balancerer så fint. Hvad skal vi gå og gemme vores penge til? Ikke at vi ikke kan spare op til noget, hvis der er noget vi gerne vil købe. Ikke at vi ikke har en opsparing hvor vi kan bruge penge fra når nødvendigheden byder sig.

Som skrevet, så bruger vi meget gerne penge på oplevelser. Oplevelser af alle mulige slags. Vi booker gerne et sommerhus og tager på forlænget weekender. Vi tager gerne i feriecenter. Badelande. Forlystelsesparker. Vi tager til koncerter. Biografture. Tager ud og spiser og som billedet i toppen antyder, så bruger vi også gerne penge, hvis vi er afsted på tur. Ikke fordi vi bare køber løs, men er der lyst til kaffe, så købes der en kaffe.

Derudover bliver vi ikke millionære af den grund, at vi, både min samlever og jeg, altid prioritere frihed, fremfor mere arbejde og højere løn. Så sent som i går, snakkede vi om, at der skulle til at ske nogle ændringer på jobbet. Her snakkede vi om, at hvis samlever skulle til at have mere tid på arbejde én dag, så kunne hun måske holde en fridag hver uge, i stedet for at gå op i tid.

Imens vi har børn i den alder vi har, kunne jeg ikke forestille mig noget mere øv, end at skulle hente børn hver dag efter klokken 16. Børnene er trætte. Forældrene er trætte og lige om lidt skal vi spise aftensmad, så er det bad, oprydning og i seng.

Hvornår skal man lege? I weekenden? Jeg vil så gerne være familie HVER dag. Ikke at jeg ikke kan finde ud af at være væk i flere dage på kursus eller lignende, men det ved jeg altid er tidsbegrænset, hvorfor jeg sagtens kan nyde det.

Hvad er det vigtige?

For ikke så længe siden havde jeg en dialog med en. Her gik snakken på økonomi. For vedkommende var det vigtigt at spare op. Meget op. Jobbet skulle være det rigtige, hvor den løn vedkommende forlangte og SKULLE have var det bærende element.

Selvfølgelig er løn vigtig. Det er nu engang det vi skal leve af og betale vores udgifter med. Men for mig, for os, så er lønnen ikke det bærende element. Det at gå glad på arbejde. Når man vågner om morgenen og har LYST til at tage afsted. At tiden på arbejde hurtigt forsvinder. Det er guld værd, også selvom lønnen ikke nødvendigvis er særlig høj.

Og for slet ikke at glemme friheden. Vi vælger at gå ned i tid imens vores børn er små. Vi vil nemlig ikke være sent hjemme hver dag. Hver dag skal leves.

Jeg vil også hellere købe en sodavand og en pizza til den hjemløse, end blot at ønske vedkommende en god dag. Jeg kommer hurtigt til at tænke, hvordan kan jeg inddrage andre i noget godt. Kan jeg planlægge noget? Kan jeg købe noget? Jeg vil så gerne glæde mennesker. Oftest gerne med udvikling for øje, men det har altid en eller anden form for økonomisk pris.

Jeg elsker at være impulsiv. Ding-dong-dynamofis, så var der købt billetter til EM2024 i Tyskland. Trylle-trylle-trylle, så var der købt billetter til Ørkenens Sønner. Blip-blip-spirrevip, så tager vi på legepladsen og køber en pizza og nogle sodavand med.

For pokker hvor elsker jeg at leve. For pokker hvor elsker jeg at glæde mig til oplevelser.