EM 2024: Fantastisk tur til Stuttgart med danske fans og intens stemning

Turen gik til Tyskland hvor der var EM 2024. Danmark skulle spille mod Slovenien. En fantastisk og uforglemmelig oplevelse.

EM 2024 - Fantastisk tur

Fuldstændig fantastisk og uforglemmelig oplevelse til EM 2024. Bare tak.

Vi landede søndag morgen i Stuttgart. Klar til at indtage byen. Mere end klar til at indtage den tyske storby. Sammen med tusindevis af andre danskere var byen iklædt rødt og hvidt og EM 2024 var klar til at blive skudt i gang af de danske fans.

Efter en god omgang morgenmad ved en bager inde i byen, gik vi mod den danske fanzone og her blev vi mødt af endnu flere danske fans. Det frembragte et meget bredt smil på læberne, med tankerne om at det her bliver en af de helt gode dage.

Solen viste sig fra sin gode side. Humøret var i top. Danskere, kvinder, mænd, børn, ældre, og alt der imellem var samlet i den danske fanzone. Alt imens der fra den store scene blev spillet danske sange, som vi i fællesskab skrålede med til. Indtil Suspekt trådte på scenen og gav den fuld smadder og virkelig satte stemningen, for det næste der skulle ske.

Alle fans blev opfordret til at følge fanmarchen igennem byen. Hold k*** hvor var det godt. Mange tusinde gik igennem byen. Fællessang. Romerlys. Øl. Alle i et kæmpe stort fællesskab. Stuttgart var dansk!

Ikke bare i gaderne var byen dansk. Billederne fra stadion viser også tydeligt et markant overtal af danske fans på lægterne. Der var røde og hvide farver hele vejen rundt på stadion. Nationalsangen. Gåsehuds- og tårefremkaldende. Sikke en følelse.

Vi scorede til 1-0. Ja, gæt engang. Stadion eksploderede i en kæmpe jubelros. Wauh!
Og selvom det danske landshold mistede gnisten i 2. halvleg og slovenerne udlignede til 1-1, skal det bestemt ikke tage noget fra den helt fantastiske oplevelse det var at være med hele denne dag i Stuttgart.
Fordi ved I hvad? Det at opleve modstanderen score. Opleve deres fans intense jubelros og de danske fans tavshed og ærgrelse, er faktisk også noget af en oplevelse.

Var alt bare helt perfekt?

Altså… Jeg havde da gerne set Danmark smadre Slovenien 5-1. Men sådan gik det ikke denne gang. 

Og selvom flere ting skulle vise sig at prøve at gøre vores oplevelse lidt mindre fantastisk, så er min vigtigste pointe til dette. Tag det roligt, alt løser sig.

På turen til Tyskland oplever vi at vore pladser i toget er dobbeltbooket, hvilket betyder at vi klokken 1 om natten skal til at afvente nye pladser, inden vi kunne finde os til rette og få så meget søvn som muligt, inden vi nåede frem.

Ydermere da vi ankommer til fanzonen, kommer vi til at stå i kø i over 1 time for, først at kunne købe billetter til ølteltet. Hvilket var ret uoverskueligt og meget langsommeligt. 1 billet kostede 1 euro. På skiltet stod at en øl kostede 6.5 euro, men da vi skulle betale viste det sig at øl kostede 9 euro pga. pant, som ikke stod oplyst nogle steder. 

Efter at have købt billetterne skulle vi så stå i kø til ølteltet, hvor vi også endte med at stå over 1 time. Og så måtte vi jo købe alle de øl vi havde billetter til, da vi jo havde lyst til at komme til at stå i kø igen.

På hjemturen med toget næste morgen, sker der noget på togstrækningen der gør, at toget ikke kører videre, hvorfor vi skal ud af toget. Og hvad så? Nogle nævnte noget med busser, andre hoppede kørte afsted i taxa. Men efter godt 30 minutter, blev der åbnet op på strækningen igen, hvorfor vi kunne afvente et nyt tog og køre afsted mod Flensborg.

Og selvom det letteste ville have været, at hænge sig i det negative og blive gal over de udfordringer der opstod, så måtte vi hvile i det.

For heldigvis løser alle ting sig jo. Vi nåede både til Tyskland. Vi fik nogle fine pladser, som gjorde at vi kunne sove.
Vi fik vores øl. De blev også drukket. Og tro det eller lad vær. Vi er faktisk også hjemme igen. Blot med lidt forsinkelse. Men det løste sig.

Og ved I hvad. Det skal absolut intet tage fra denne fantaske oplevelse med EM 2024. Et minde jeg har sammen med nogle helt fantastiske kammerater, som vi resten af livet kan se tilbage på og snakke om. Det var magisk.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Kommentarer