GK2 – Inspiration til pædagogstuderende

Jeg ved hvor svært det kan være at begynde på nogle opgaver. Herfor vil jeg dele min GK2 opgave, som inspiration til andre pædagogstuderende.

Hvorfor dele GK2 opgaven?

Jeg vælger at dele min opgave, da jeg personligt selv synes vi fik alt for lidt information omkring GK2 prøven. Og vores lærere har grundet, persondataloven, ikke haft mulighed for at vise os ret meget fra andre, lignende opgaver. Derudover er jeg også medlem af en side på facebook, hvor der er mange pædagogstuderende, hvor rigtig mange har efterlyst hjælp til hvordan en opgave kan sættes op, og laves. Så her får i mit bud, på hvordan jeg har gjort det. Jeg kan desværre ikke skrive omkring feedback på opgaven, da vi desværre kun får karakterer. På karakterskalaen ligger denne opgave i den høje ende.

Jeg er ikke så nervøs for at dele min opgave, og jeg håber jeg kan være med til at give en lille idé til hvordan man kan gøre det. Jeg synes i hvert fald, det er en stor hjælp, lige at blive inspireret lidt fra andres opgaver. Og der går vel ikke noget af én, lige at hjælpe andre lidt på vej. 🙂

Et par gode råd...

– På side 1, at lave indholdsfortegnelse. Hvis du bruger Word: Referencer -> Indholdsfortegnelse.
– Skriv om det du kan læse i teksten! I denne case, er der nogen der tror at moderen drikker, men det er tro, og ikke fakta. Så jeg har valgt ikke at skrive en om moderens alkoholmisbrug, men MULIGE alkoholmisbrug.
– Tag læseren i hånden. Forklar. Læseren skal ikke gætte sig til noget.
– Læsevenlig skrift, eks. Calibri og størrelse 12. – Lige margener. Word: Hjem – anvend lige margener.
– Brug APA. Word: Referencer -> Bibliografi -> Bibliografi. Du skal her ændre overskriften til Litteraturliste. For at indsætte kilder til litteraturlisten skal du: Referencer -> Indsæt citat -> Tilføj ny kilde. Prøv at leg med det. Det er okay enkelt.

Opgaven som jeg lavede til GK2 eksamen. Håber det kan give et lille input, til hvordan sådan en opgave kan skrives.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Kommentarer