Hver morgen ser jeg det samme billede ved garderoberne og klasselokalerne. Forældre der bærer barnets rygsæk helt ind til døren. Vi gør det af kærlighed. Vi gør det for at hjælpe, for at spare tid eller måske fordi vi slet ikke tænker over det. Men når vi bærer tasken for vores børn, tager vi ubevidst en lille sejr fra dem. For at opbygge barnets selvværd er vi nødt til at give dem plads til at mestre deres egne opgaver i det små.

Når vi lader børnene bære deres egne tasker, giver vi dem nemlig meget mere end bare et par kilo på ryggen. Vi giver dem en række vigtige fundamenter for deres videre udvikling:

• Følelsen af mestring: Sætningen “Jeg kan selv” er selve fundamentet for barnets tro på egne evner og styrke.

• Kropsbevidsthed: At mærke tyngden og balancen lærer barnet hvordan kroppen skal bevæge sig. Det udvikler både motorikken og den vigtige muskel-ledsans.

• Ejerskab: Det er barnets egen taske. Deri ligger deres madpakke og deres ting. Ved at bære den selv tager de ansvar for deres egen dag.

• Overgangen: Turen fra bilen eller cyklen til indgangen er en mental forberedelse. Når tasken kommer på skuldrene, træder barnet ind i rollen som elev eller børnehavebarn.

Jeg er naturligvis helt med på, at verden ikke er sort eller hvid. Der findes morgener, hvor alt driller, og hvor barnet har brug for en ekstra hånd eller en omsorgsfuld hjælp til at bære byrden. Det er et vigtigt signal at sende til sit barn, at man er der, når tingene er svære. Men vi skal passe på, at hjælpen ikke bliver en automatpilot, vi tænder for hver eneste dag uden at tænke os om.

De fleste børn har heldigvis flest gode dage. På de dage kan de sagtens klare opgaven selv. Min pointe er ikke at dømme den enkelte forældre i en presset situation, men at sætte fokus på de handlinger, vi foretager os af ren vane. Gør vi det for barnets skyld, eller gør vi det, fordi det er den hurtigste løsning for os selv lige nu?

Det føles måske som en ubetydelig ting i en travl morgenstund. Men de små skridt på trappen med tasken på ryggen er nogle af de første vigtige skridt mod at blive et selvstændigt menneske. Når vi lader dem bære deres egen rygsæk, fortæller vi dem samtidig: Jeg tror på dig. Du er stærk nok til at klare dine egne ting.

Lad os give dem lov til at mærke deres egen styrke. De kan nemlig ofte meget mere, end vi voksne går og tror i en travl hverdag. At styrke barnets selvværd handler om at turde stå ved siden af og kigge på, mens de selv tager ansvaret for deres vej ind til garderoben.

Bærer du tasken af vane, eller øver I jer i at lade dem gå selv? Er der plads til både de dage hvor de kan selv, og de dage hvor de har brug for din hjælp?

Lad os dele erfaringerne om, hvordan vi bedst støtter vores børns vej mod at blive selvstændige og robuste mennesker.