fbpx

Pædagogisk Drømmefanger

Brug hente/bringe som aktivitet

I stedet for at hente/bringe situationerne for mange og ofte er en sur pligt. Så gør det til en leg og til at være noget sjovt.

Hente/bringe situationerne

Vi kender det helt sikkert alle sammen. Vi kan have nogle travle morgener og om eftermiddagen vil vi bare gerne hjem, efter en hård dag på jobbet. Dertil kan det føles som en udfordring at skulle hente og bringe sine børn til de institutioner de nu engang går i… Men behøver det være sådan?

Det er også en aktivitet

Jeg hører om forældre, der synes de har svært ved at have overskud til det hele. Arbejde, praktiske opgaver i hjemmet, leg med børnene m.v. Det vil jeg slet ikke underkende. Jeg har selv 2 drenge og ved hvor meget det hele kan fylde. Ikke desto mindre synes jeg det er endnu mere relevant at gøre flere af de praktiske opgaver til at være en leg. En leg som vi, sammen med vores børn, synes er sjov.
 
Hente/bringe situationen er også en aktivitet 👍
Husk at situationerne hvor du henter og aflevere dine børn i institutionen også er en aktivitet med dine børn. Så hvorfor ikke sørge for at det som oftest bliver en god og sjov aktivitet?
 
Følg barnets spor. Det behøver ikke tage ret meget ekstra tid, men betyder alverden for dit barn.
 
I denne periode vil Valdemar rigtig gerne gå balance på kanten hele vejen ind til børnehaven. Selvom det betyder ekstra skridt, fremfor den direkte vej, så er det sjovt og det er en leg. Vi leger at græsset er giftig og så er der flere steder ved trappen, hvor Valdemar bliver højere end sin far. Det er da også sejt 😁
Vil bare sige, at prøv at se muligheder i hvornår ting kan blive sjovt og være en leg. Ofte handler det blot om at gribe nuet, kræver ikke alverden og det giver smil og overskud.

Jesper Kjærgaard

Skriv en kommentar

Uanset om du har brug for pædagogisk vejledning, inspiration til livet som børnefamilie, samarbejde eller andet? Så er du meget velkommen til at skrive til mig. Så vender jeg tilbage snarest.

Kontakt mig