Sommerferie med maritime oplevelser
Vi havde valgt at tilbringe vores sommerferie på Djursland, og derfor var et besøg på Fregatten Jylland i Ebeltoft oplagt. Det blev en dag, hvor både børn og voksne fik nye oplevelser – og lidt historie med hjem i bagagen.
Skattejagt og kanonskud
For børnene var der lavet en skattejagt, hvor de skulle hjælpe med at finde frem til en tyv, der havde stjålet noget værdifuldt ombord. Det var sjovt at se, hvordan de engagerede sig i opgaven, mens de bevægede sig rundt på det store skib.
Et af dagens højdepunkter var, da kanonen skulle skydes af – en oplevelse, der både imponerede og fik smilene frem hos både store og små.

Et levende museum med lang historie
Fregatten Jylland er verdens længste bevarede træskib og blev søsat i 1860. Skibet har spillet en central rolle i dansk maritim historie, herunder i 2. Slesvigske Krig i 1864.
I dag fungerer Fregatten Jylland som et levende museum, hvor man kan udforske skibets mange dæk, se udstillinger om sølivet i 1800-tallet og få et indblik i, hvordan livet ombord har været for både officerer og menige søfolk.
Da vi besøgte skibet, så det ud til, at der var restaureringsarbejde i gang. Der var stilladser og flere steder, der lignede, at de skulle males – men det tog bestemt ikke noget fra oplevelsen.
📍 Adresse:
Fregatten Jylland, S.A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft, Danmark
Online platforme:



