Du har måske lungekræft eller sakoidose…

Sådan lød lægens ord for nogle år tilbage.

Jeg var som forstummet i et øjeblik. Skulle jeg rammes af kræft? Hvorfor mig?

Efter jeg stoppede på mit arbejde, begyndte jeg at tage bus certifikat. I de sidste dage, imens jeg var ved at tage kortet, begyndte mine ben at gøre rigtig ondt. Og ja, energiniveauet var trykket i bund.

Jeg havde efterfølgende, i mange uger, feber og mine ben var hævet gevaldigt op. Jeg havde problemer med at trække vejret. Jeg havde nærmest kun energi til at ligge på sofaen og ikke ret meget andet. Jeg husker at søvn var en mangelvare, da jeg ikke kunne ligge ned, fordi jeg havde problemer med vejrtrækningen.

Et hav af blodprøver, kontrol ved lægen og på sygehuset, diverse scannere, men lægerne kunne ikke rigtig finde ud af hvad det var. Det sværeste for mig, var nok uvisheden. Hvorfor sker det her? Hvad er det min krop laver?

Vi tog til samtale på sygehuset. Det var få dage, inden vi skulle rejse på ferie i USA. Lægerne sagde at det var en meget god idé at blive hjemme, da man ikke var helt sikker på hvad der kunne ske. Scanningerne viste noget på mine lunger og blodprøverne var ikke som de skulle være… “HVAD ER DET HER?!”

I mange uger, var uvisheden min værste fjende…

Jeg var dog, synes jeg selv, SÅ heldig, at det ikke var hverken lungekræft eller leukæmi, men at jeg var ramt af knuderosen og sakoidose.

Nogle rammes MEGET hårdt. Jeg var heldigvis én af de mildere. Sakoidose er en lidt speciel sygdom. Man ved ikke rigtig hvorfor den kommer. Selvom min omgang var en mildere én af slagsen, så formåede den godt nok at tage overskuddet fra mig.

Når man er kommet af med sakoidose, så skal man til kontrol hvert halve år, i fem år. Mine tal, mine lunger, det hele ser nu superfint ud. Jeg var til kontrol i sidste uge. Det hele er perfekt. Det hele er blevet så fint, at jeg først skal til kontrol igen om ét år, og så har de sagt at det er sidste kontrol, hvis det ser fint ud til den tid også. Det er jo superfint! 🙂

Jeg missede desværre ferien i USA, men helbredet er intakt. Det er jo godt.

Jeg må rose vores fantastiske sygehusvæsen. Lægerne var supergode. De stod ALTID til rådighed. Godt vi lever i et land, hvor vi kan få hjælp, når vi virkelig har behov for det.