fbpx

Pædagogisk Drømmefanger

Du har måske lungekræft …

Du har måske lungekræft, leukæmi eller sakoi dose. Jeg hørte blot ordet lungekræft, og så lukkede jeg ligesom af. Skulle jeg rammes af kræft?

"Du har måske lungekræft, blodkræft eller sarkoidose, men det er vi lige ved at finde ud af."

Sådan lød lægens ord for nogle år tilbage.

Jeg var som forstummet i et øjeblik. Skulle jeg rammes af kræft? Hvorfor mig?

Efter jeg stoppede på mit arbejde, begyndte jeg at tage bus certifikat. I de sidste dage, imens jeg var ved at tage kortet, begyndte mine ben at gøre rigtig ondt. Og ja, energiniveauet var trykket i bund. Jeg havde efterfølgende, i mange uger, feber og mine ben var hævet gevaldigt op. Jeg havde problemer med at trække vejret. Jeg havde nærmest kun energi til at ligge på sofaen og ikke ret meget andet. Jeg husker at søvn var en mangelvare, da jeg ikke kunne ligge ned, fordi jeg havde problemer med vejrtrækningen.

Et hav af blodprøver, kontrol ved lægen og på sygehuset, diverse scannere, men lægerne kunne ikke rigtig finde ud af hvad det var. Det sværeste for mig, var nok uvisheden. Hvorfor sker det her? Hvad er det min krop laver?
Vi tog til samtale på sygehuset. Det var få dage, inden vi skulle rejse på ferie i USA. Lægerne sagde at det var en meget god idé at blive hjemme, da man ikke var helt sikker på hvad der kunne ske. Scanningerne viste noget på mine lunger og blodprøverne var ikke som de skulle være… “HVAD ER DET HER?!”
I mange uger, var uvisheden, min værste fjende…

Jeg var dog, synes jeg selv, SÅ heldig, at jeg var ramt af knudenrosen og sarkio dose. Nogle rammes MEGET hårdt. Jeg var heldigvis én af de mildere. Sarkio dose er en lidt speciel sygdom. Man ved ikke rigtig hvorfor den kommer. Selvom min omgang var en mildere én af slagsen, så formåede den godt nok at tage overskuddet fra mig. Når man er kommet af med sarkio dose, så skal man til kontrol hvert halve år, i fem år. Mine tal, mine lunger, det hele ser nu super fint ud. Jeg var til kontrol i sidste uge. Det hele er perfekt. Det hele er blevet så fint, at jeg først skal til kontrol igen om ét år, og så har de sagt at det er sidste kontrol, hvis det ser fint ud til den tid også. Det er jo super fint! 🙂

Jeg missede desværre ferien i USA, men helbredet er intakt. Det er jo godt.

Jeg må rose vores fantastiske sygehusvæsen. Lægerne var super gode. De stod ALTID til rådighed. Godt vi lever i et land, hvor vi kan få hjælp, når vi virkelig har behov for det.

Jesper Kjærgaard

Skriv en kommentar

Uanset om du har brug for pædagogisk vejledning, inspiration til livet som børnefamilie, samarbejde eller andet? Så er du meget velkommen til at skrive til mig. Så vender jeg tilbage snarest.

Kontakt mig