En pokkers flink buschauffør

Da jeg kørte hjem fra job, ser jeg en bus være parkeret inde i vejkanten. Da jeg kommer nærmere kan jeg se at der står en lille dreng og holder buschaufføren i hånden foran bussen. Da jeg kører forbi, ser jeg i bakspejlet at buschaufføren hjælper drengen over den trafikerede vej, hvorefter chaufføren går tilbage til bussen.

Det fik mig til at tænke på, hvor mange forskellige mennesker vi kan komme til at møde på vores vej og hvilken betydning vi kan have for de små møder vi har med hinanden. Buschaufføren behøvede ikke, men af sit gode hjerte hjælper han drengen over vejen. Fordi han giver sig tid.

Det samme når vi vælger at rejse os fra stolen i venteværelset, så dem der har brug for det, kan komme til at sidde ned. Eller når vi smiler og siger hej til dem vi møder på vores vej. Når vi tilbyder kæresteparret at tage et fælles billede af dem ved de flotte blomster … På SÅ uendeligt mange måder, kan vi gøre en skøn og kærlig gerning, som på mange måder vil forplante sig og sprede sig.

Jeg bliver så glad når jeg ser sådan en pokkers flink buschauffør, som i dag, give sig tid. Så mange tak til dig!

Og ja… Billedet ovenover er selvfølgelig fra, da jeg selv tog buskørekort 🙂