fbpx

Pædagogisk Drømmefanger

Endometriose: Helene og Rasmus bryder tabuet

Helene har endometriose og har derfor fået besked på at det med at få børn, kan blive meget svært. Det sættes der her i opslaget flere ord på ...

Endometriose: Bryd tabuet

I forbindelse med de seneste skriverier om at bryde tabuet, hvor vi i stedet for at være indelukket, taler åbent om vores følelser i henhold til, hvor svært det kan være for nogle at få børn. Helene skrev til mig, angående hendes og Rasmus svære kamp om, at få børn og hvordan det kan sætte forholdet på prøve. Helene har læst mit tidligere indlæg om at bryde tabuet, og sammen vil de to nu være med til at bryde tabuet.

Rasmus og Helenes historie

Helene skriver at hun har sygdommen, endometriose, som er den hyppigste årsag til fertilitets problemer i Danmark.

"Jeg havde virkelig været meget syg og vidste ikke hvad jeg fejlede."
- Helene

Selvom det burde være en eller anden form for lettelse, at få af vide, at man har diagnosen endometriose, så der kunne begynde at komme afklaring på hvad sygdommen skyldtes, blev det nu et spørgsmål, om forholdet skulle vare ved. Dertil voksede bekymringerne …

"Ville Rasmus blive ved mig, velvidende at jeg måske ikke kunne give ham de børn han så inderligt ønskede?"
- Helene

Rasmus og Helene, valgte heldigvis at tage kampen op sammen. En kamp der har krævet operationer, mange forskellig slags medicin, et hav af smerter, utallige søvnløse nætter. Og ikke mindst de følelsesmæssige rutsjeture! Håb. Fortvivlelse. Glæde. Sorg. Overskud. Underskud. Lettelse. Et hav af op- og nedture.

Overlægen på Skejby sygehus, fortalte at det ikke var en god idé, at Helene og Rasmus, selv forsøgte at blive gravide, men at de skulle have hjælp til at forsøge. Da de var klar til at prøve, fortalte de det ikke til nogen.

"Jeg var simpelthen ikke klar til at møde alle spørgsmålene og håbene fra andre end os selv. Vi vidste jo ikke om det kunne lade sig gøre."
- Helene

Helene bliver scannet hvert år på Skejby sygehus, for at sikre at sygdommen ikke spreder sig. Da det blev oktober 2015, skulle Helene scannes. Hun havde ét ønske til lægen, om at hende og Rasmus, selv kunne forsøge at blive gravide, inden de skulle have hjælp. Lægen sagde god for det, men på den ene betingelse, at de bestilte tid ved fertilitetsklinikken.  Det blev aftalt.

2. Januar 2016. Glæde og frygt

Blev dagen hvor heldet var med Helene og Rasmus. Graviditets testen var positiv! Men nu kom frygten frem. Ville fosteret blive derinde? Endometriose, kan nemlig også virke sådan at man nemt kan blive gravid, men så til gengæld også mister nemt.
Helene og Rasmus er blevet fortalt, at en del har mistet, også langt inde i graviditeten, så selvom de, burde være lykkelige for at det var lykkedes at blive gravid. Så gik de med en konstant frygt, for om sygdommen skulle kæmpe imod.

Frygten var heldigvis ikke nødvendig. På trods af sygdom, medicin, og en uudholdelig kamp,  har Helene og Rasmus i dag, en fantastisk datter.

"Vi har været enormt heldige, og trodset alle odds. Men derfor er intet givet, til når vi engang vil prøve igen."
- Helene

Oplysning, åbenhed og ærlighed

Da jeg spurgte Helene, om jeg måtte dele historien, skriver hun, at hun aldrig har råbt højt om den sygdom hun har, men at det samtidig heller ikke er en hemmelighed. “Oplysning, åbenhed og ærlighed er vejen frem.”

Uden jeg ved det, så kunne jeg forestille mig, ligesom H og jeg, er Helene og Rasmus også blevet mødt med rigtig mange spørgsmål, “Hvornår skal I have børn?” “Skal I ikke til at igang?”
Det er hårdt at have viden om sig selv, hvis det er svært at få børn, og at man så ikke deler det med nogen. Især når man bliver mødt af de typer spørgsmål.

Så sent som i går, sad jeg og snakkede med en bekendt, om netop denne historie. Hvor han siger til mig, “Jeg har tit tænkt, hvorfor de ikke bruger mindre tid på deres hunde, og går igang med at få nogle børn.
Den tanke kan man jo sagtens have, uden det behøver være noget negativt. Men hvis ikke man ved, at nogle har svært ved at få børn, så er det jo ikke nemt.

Personligt ser jeg Helene og Rasmus, som fantastiske mennesker. Åbne, positive, aktive. Og er sikker på, at de nu er verdens bedste forældre.

En stor tak, fordi I ville dele jeres historie med alle os andre! Tak for at være med til at bryde nogle tabuer omkring endometriose. 🙂 

Og mon ikke at folk omkring jer, tænker sig om en ekstra gang inden de stiller spørgsmålet: “Skal I ikke snart have en mere?

Jesper Kjærgaard

Jesper Kjærgaard

Skriv en kommentar

Uanset om du har brug for pædagogisk vejledning, inspiration til livet som børnefamilie, samarbejde eller andet? Så er du meget velkommen til at skrive til mig. Så vender jeg tilbage snarest.

Kontakt mig