Hjemmevejleder – Hvad er det?

Jeg har en idé om, at det at være hjemmevejleder og det at modtage hjemmevejleder, kan der være ret stor forskel på, alt efter hvilken kommune man arbejder og bor i. Jeg tænker at mange af de vilkår vi arbejder under også kan være meget forskellige. Men ikke desto mindre, har vi en stor del af de samme værdier og helt sikkert også mange af de samme opgaver.

Nogle af de opgaver jeg støtter mine borgere i er f.eks.

• Støtte til at læse og handle på post
• Motivere til oprydning og rengøring i eget hjem. Blandt andet ved at implementere strukturskemaer m.v.
• De svære / omsorgsfulde samtaler. Især ved borgere der kan være ensomme og deprimeret. At være lyttende og anerkendende overfor de udfordringer og tanker der fylder hos den enkelte.
• Konflikthåndtering. Der kan være mange ting der fylder og frustrere for den enkelte borger. Det kan være i familien. Det kan være myndigheder. Banker. Og alt muligt andet.
• Koordinering – F.eks. at koordinere samtaler med andre offentlige instanser, lægetider, jobs, familier m.v.
• Indkøb, lave indkøbssedler, bestilling af varer m.v.
• Ledsagelse til f.eks. læge

Og andre emner, som vi arbejder med på den ene eller anden måde:

• Sundhed – Bevægelse – Rygning – misbrug af alkohol og stoffer
• Socialisering – At komme ud og være sammen med andre mennesker.
• Egenomsorg – At passe på sig selv. Komme i bad, børste tænder, tage rent tøj på, blive barberet, gå til frisør, at spise mad m.v.

Derudover arbejder vi blandt andet tæt sammen med sagsbehandlere, for at tilpasse de rette betingelser og vilkår for borgerne, så de ikke føler at tingene bliver trukket ned over hovedet på dem, men at de er mest mulig selv med i beslutningerne. Videre er der også samarbejde med misbrugsbehandlere, rygestopkonsulenter, psykologer, læger m.v.
Vi dokumenterer langt det meste af vores arbejde. Vi dokumenterer sammen med borgere, så de får mest mulig indflydelse i eget liv og mulighed for at reflektere over de ting vi arbejder med og hvor tingene kan blive svære for dem og hvor tingene går godt for dem.

Og ja… listen kan blive endnu længere …

Men nogle af de vigtigste ting, jeg oplever, er det med at danne relation. At borgerne føler sig set, hørt og anerkendt af nogle de allerede har, eller får, en tæt relation med. Nogle gange ender vi med at være de tætteste omsorgspersoner eller i hvert fald noget nær de tætteste omsorgspersoner. Omsorgspersoner som borgerne føler tillid til og stoler på og hvor borgerne oplever en følelse af at vi vil dem det bedste. Mange af vores borgere har haft en turbulent fortid, hvor vi skal støtte dem i at finde deres rette plads i livet.

Dét synes jeg er værdifuldt!