En lyd i mørket

Det er sen nat. Lige ved at være tidlig morgen. Mørket har lagt sig som et tungt tæppe over huset. Stilheden brydes af en lyd. En let raslen, et svagt bump fra bryggerset. Heidi registrerer det først.

Men lydene fortsætter. Små, næsten forsigtige bevægelser. Noget stemmer ikke. Heidi beslutter sig for at rejse sig og hjælpe, hvad hun tror er vores ældste søn med at finde det, han leder efter.

Heidi går ud i bryggerset…

Og så fryser tiden.

Det er ikke vores dreng, der står i bryggerset.

En fremmed mand står midt i vores hjem. Heidi reagerer lynhurtigt. “Hvem fanden er du?!” råber hun.

Flugt, panik og politiets jagt

Jeg vågner med et sæt af hendes råb. Det tager brøkdelen af et sekund at forstå situationen. En fremmed. I vores hus. Han vender sig om og styrter mod døren, som han er kommet ind ad. Han har lusket sig vej gennem bilen, garagen og videre ind i bryggerset. Jeg når kun at se hans skikkelse i mørket, inden han forsvinder ud af den halvåbne garageport.

Mine fødder rammer det kolde gulv, og adrenalinen pumper. Jeg løber efter ham. Ud af døren, ud i mørket, men han er hurtigere end mig. Han drejer ned ad en smal sti, og på et øjeblik er han væk.

Vi tilkalder politiet. De er heldigvis hurtigt fremme, scanner området og kører ud for at rundere. Vi står tilbage med hjertet hamrende i brystet og en foruroligende tomhed i huset. Hvem var han? Hvad ville han?

Kort efter vender politiet tilbage. De har fundet ham. En mistænkelig fyr, der gik langs vejen, men satte i løb, da de nærmede sig. Flot arbejde af politiet! Selvom vi ånder lettet op, er der ingen tvivl om, at dette indbrud sætter sig fast.

Tillid med ar

Der er efterhånden gået længe, og for noget tid siden blev vi indkaldt til retten. Heidi skulle vidne. Vi fik en besked om, at sagen blev aflyst. Hvorfor? Det ved vi ikke.

Jeg forstår stadig ikke, hvordan nogen kan finde på at trænge ind i et andet menneskes hjem. Et hjem, hvor vi sover, hvor vores børn ligger trygt i deres senge.

Det gør mig gal, og det efterlader et ar i min tillid til andre mennesker. Jeg har altid troet på det gode i folk, men sådanne hændelser udfordrer virkelig min tillid til andre mennesker.

For hvad nu, hvis det var mine børn, der havde opdaget ham? Hvilke ar ville dette møde med en fremmed have sat i dem?

Jeg væmmes…