Lakolk strand Rømø - Jeg siger det bare. Vanvittig imponerende! Vi har meget fantastiske strande her i nordjylland, men alligevel formåede jeg at blive særdeles mundlam, da vi var kørt på Lakolk strand Rømø. For det første er den bare uendeligt stor. Uanset hvor du kigger, er der bare strand, strand og atter strand. Derudover skulle man tro der var dragefestival eller noget lignende, for der var virkelig mange flotte drager i luften, som var med til at skabe helheden.
Jeg har ingen anelse om vi kom en dag, hvor der var MANGE eller om vi kom en dag, hvor der var mange mennesker. Men selvom der var voldsomt mange biler nede på stranden, så tænker jeg sagtens der kunne have været det dobbelte - hvis ikke mere endda.
Vi parkede bilen på en af de bageste rækker. Vi gik med drengene ned til vandkanten og 2 sekunder efter, var begge drenge begyndt at lege i vandet. Vandet indbyder til leg! Det var børnevenligt. Ikke særligt dybt. Det var virkelig en super lækker oplevelse. Vi havde ikke en idé om hvor lækker stranden var, og derfor blev det kun til et kort ophold, inden vi begav os videre på Rømø.
Men Lakolk strand Rømø er virkelig et besøg værd!