Da vi var på ferie i nærheden af Vejle, aftalte vi at mødes med nogle venner. De foreslog at vi kunne mødes på Økolariet. Økolariet var ikke noget vi havde hørt om før, så det var vi selvfølgelig friske på. Ligesom vi åbnede døren ind til stedet, blev vi også pænt taget imod af en af medarbejderne, som fortalte om stedet.
Økolariet er et videnskabsmuseum der er beliggende i Vejle. Økolariet er ligeledes er ejet og drevet af Vejle kommune. På deres hjemmeside står der beskrevet: "Vejle Kommune var meget fremsynet, da det tilbage i 2000 blev besluttet at bygge et center om bæredygtighed, hvor alle borger ganske gratis kunne komme ind og få ny viden om, hvordan de kunne bidrage til en bæredygtig fremtid. Skoler kunne ligeledes ganske gratis modtage undervisning i emner om samfundsrelevant naturvidenskab og bæredygtighed. Ingen andre steder i Danmark findes der et sted, hvor borgere på en sjov og spændende måde kan få indblik i, hvordan vi menneskers handlinger er med til at forme fremtidens Verden på godt og ondt"
På en god, sjov og forståelig måde bliver det hele formidlet ud til os, som kommer og besøger stedet. Min tanke er da også, at hvor er det fantastisk at sådan et sted et bygget og bliver drevet af kommunen for at kunne oplyse os alle sammen og blive klogere på det vi lever med.
Økolariet er helt sikkert et besøg værd, hvis du befinder dig på disse kanter.
Vi fik desværre ikke taget så mange billeder af stedet, men du kan læse og se meget mere om hele projektet, åbningstider og meget andet på deres hjemmeside her.
Tilføj anmeldelse