Spejderskoven Fjelsted er beliggende mellem Sindal og Hjørring. Spejderskoven Fjelsted ejes af spejdergrupperne Stygge Krumpen Hjørring Gruppe og Sindal Gruppe - Blå Spejder i Astrup og Sindal. Begge grupper under Det Danske Spejderkorps - de BLÅ spejdere.
Et helt særligt sted, omringet af høje træer, hvor solen finder sin vej gennem de tætte grene. Bålhytten kan man leje til overnatning for 25 kr. pr. person. hvilket også indebærer brænde og vand. Få meter fra bålhytten er der ligeledes et toilet.
Tag på opdagelse med familien. Kig på de mange spændende dyr, lyt til de mange fuglefløjt, leg på legepladsen, lav mad over bål, tag en tur på svævebanen og mange andre ting.
Vores varmeste anbefalinger, hvis I gerne vil være i fred og skovens dybe ro.