Søg
Close this search box.

Projekter

Herunder, et udsnit af mine tidligere projekter

Oplæg #Hvorerderenvoksen

På et tidspunkt var der adskillige demonstrationer rundt om i landet fra #Hvorerderenvoksen-bevægelsen. Jeg blev inviteret til at holde et oplæg og dele mine synspunkter, hvilket jeg gladeligt takkede ja til. Dette gjorde jeg ikke kun for at udfordre mig selv, men også fordi jeg brænder for at sikre gode normeringer i vores institutioner og skoler.

Jeg mener, det er afgørende, at vores børn bliver mødt af alle de voksne, de har brug for, og at der er tilstrækkelig støtte og omsorg til at skabe trygge rammer. Dette er afgørende for at sikre, at børnene har de bedste forudsætninger for positiv udvikling.

Det er i disse år, at vi former børnene til at blive livsduelige og robuste individer. Derfor er det vores ansvar at give dem de bedste betingelser for en lys fremtid.

Det er en opgave, vi er forpligtet til at støtte og prioritere.

Håndboldtræner - U10+

For en del år tilbage blev jeg kontaktet af min barndoms håndboldklub. Jeg blev spurgt om jeg ville hjælpe med at træne et hold, hvor der var en del udfordringer med. 

Jeg tog med til enkelte træningssessioner, for at danne mig et overblik over opgavens omfang. Hertil takkede jeg ja til projektet.

I tiden med disse drenge, fyldte det meget af mit liv. Jeg deltog i et hav af kurser, inspirations-aftener og meget andet, for hele tiden at dygtiggøre mig selv som træner.

Det afspejlede sig også på banen. Ikke blot fordi holdet begyndte at vinde mere og mere, men også fordi individerne begyndte at arbejde sammen som et hold.

Et projekt som jeg er meget stolt af. Det var en lærerig og fantastisk tid, som har været med til at danne grobund for, hvor jeg er den dag i dag.