Overskrifter
Del

En oplagt del af sommerferien på Djursland

Vi havde valgt at tilbringe vores sommerferie på Djursland, og det var derfor oplagt at lægge vejen forbi Djurs Sommerland. Det viste sig at være et kæmpe hit for vores drenge på hhv. 4 og 6 år, som kunne prøve mange forskellige forlystelser sammen.

Vi ramte en af de helt perfekte dage. Selvom det var tirsdag i uge 30 – midt i højsæsonen – var parken overraskende tom. Måske skyldtes det, at store dele af Danmark var lovet massiv regn og oversvømmelser. Men i Djurs Sommerland var der kun let overskyet, masser af sol og perfekt sommervejr.

Ingen kø – masser af ture

En af dagens største glæder var, at der stort set ikke var kø til noget som helst. Det betød, at vi kunne tage alle de ekstra ture, vi havde lyst til. Vi prøvede stort set alle de forlystelser, drengene havde mod på – og vi prøvede dem mange gange.

Især glædede vi os over, at der er så mange forlystelser til de mindre børn. Forlystelserne var både sjove, trygge og varierede, så selv de yngste kunne få en fuld dag med oplevelser.

Om Djurs Sommerland

Djurs Sommerland er Nordens største sommerland og byder på over 60 forlystelser fordelt på ni temalande. Her finder man alt fra vilde rutsjebaner til hyggelige børneforlystelser og et stort vandland. Parken er kendt for at have en god balance mellem spænding for de ældre og sjove oplevelser for de yngste gæster.

Djurs Sommerland ligger midt i den smukke natur på Djursland, og det er nemt at tilbringe en hel dag (eller to) her uden at løbe tør for ting at lave.

Adresse:
Djurs Sommerland, Randersvej 17, 8581 Nimtofte, Danmark

Online platforme: