Værdisæt & Filosofi

Det gode vokser, når vi deler det

Pædagogisk Drømmefanger er mit hjertebarn. Her er der ingen faste prislister: Gennem mit Pay It Forward-princip sikrer vi, at alle kan være med, og at overskuddet rækker direkte ud til dem, der trænger til et pusterum i hverdagen.

Den forskel, jeg kan gøre for andre,
er min primære drivkraft.

Til daglig arbejder jeg som pædagogisk konsulent, og Pædagogisk Drømmefanger er mit uafhængige frirum. For mig er den største succes at mærke, at min faglighed og energi rækker ud over skrivebordet og gør en reel forskel for andre mennesker. Jeg tror på, at vi alle er forbundet, og at det, vi giver videre i hverdagen, skaber ringe i vandet.

Derfor drives dette univers ikke af profit, men af et ønske om at bygge bro. Uanset om det handler om artikler til NordsøPosten, sparring i brevkassen eller nye lokale idéer, koster det ikke en fast takst. Vælger man alligevel at give et bidrag, går det ubeskåret til at give en håndsrækning til dem, der har mest brug for det.

“Den bedste måde at vise taknemmelighed på er ikke ved at gengælde den, men ved at lade det gode gå videre til andre.”

~ Jesper Kjærgaard

Værdisæt i praksis

Pay It Forward – Fællesskab i handling

Pædagogisk Drømmefanger bygger på tillid og frihed. Her er ingen faste regninger eller dyre takster. Mit arbejde i dette univers er drevet af lysten til at gøre en forskel, og hvis du har lyst og mulighed for at give noget retur, lader vi det gå direkte videre til andre.

Brevkassen (Anonym socialpædagogisk sparring):
Det koster ingenting at række ud og få et jordnært, fagligt råd til hverdagens familietvivl eller nervesystemets pauser. Har svaret givet dig værdi, kan du vælge at sende en frivillig donation afsted til Pay It Forward-puljen.

Skribenten (Lokale historier og omtale):
Har din forening, en lokal ildsjæl eller et godt projekt brug for omtale? Som freelancejournalist ved NordsøPosten koster det ikke noget at få mig ud med blok og kamera. Foreninger og virksomheder er altid velkomne til at støtte puljen som tak for hjælpen.

Oplevelseskortet (Mikroeventyr, natur m.m.):
Når vi som familie finder en gemt perle, et roligt bålsted eller et frirum, der giver ro i nervesystemet, deler vi det. Kortet er mit gratis bidrag til børnefamilier og lokale i Vendsyssel, der mangler inspiration til at trække stikket og komme ud i naturen. Har kortet givet jer gode stunder, kan man sende en lille skilling videre til puljen.

Når vi deler, gør vi en forskel

Pay It Forward handler om at række hånden ud dér, hvor livet bider fra sig, og overskuddet mangler.

Når du støtter puljen, er du direkte med til at skabe lyspunkter i hverdagen. Midlerne går ubeskåret til lokale initiativer: Det kan være en fællestur, en praktisk håndsrækning, adgang til en god oplevelse eller et pusterum til en familie, der trænger til ro.

Støt med et valgfrit beløb via MobilePay Box: 4857GU

Alle bidrag, store som små, tæller. Ønsker du at være anonym, skriver du det blot i kommentarfeltet ved overførslen.

Tusind tak for at hjælpe med at sende det gode videre.