Om passionen for fællesskabet
Hvor idéer møder mennesker og fællesskaber får liv.
Jeg tror på, at de bedste idéer fødes i mødet mellem mennesker. For mig handler fællesskaber ikke om store ord, men om små handlinger, hvor mennesker samles, hjælper hinanden og skaber noget, der betyder noget. Det er dér, min passion udspringer fra og dér, jeg finder min drivkraft som Pædagogisk Drømmefanger.
Begyndelsen på et fællesskab
Lige siden jeg var helt ung, har jeg faciliteret et hav af fællesskabende initiativer. Jeg planlagde sommerhusture, fodboldrejser, nytårsfester og fodboldfester og stod bag Promillen.DK, som bød på nogle særdeles mindeværdige arrangementer.
Dengang fandtes der ikke sociale medier. Man kunne ikke bare oprette en begivenhed på Facebook eller invitere folk i en fælleschat. Det handlede om at mødes og tale sammen. Om at række ud. Om at skabe noget gennem nærvær.
Vi brugte nærradioen til at sprede budskabet. Vi skrev invitationer. Vi fortalte historier videre fra mund til mund. Vi lavede opsøgende arbejde og vi samarbejdede med lokale erhvervsdrivende, foreninger og ildsjæle. Det var ægte fællesskab.
Når drivkraften ikke handler om penge
Jeg har altid givet meget af mig selv til de fællesskaber, jeg har været med til at skabe. Jeg gjorde det ikke for pengenes skyld, men fordi det gav mening. Faktisk har jeg kun én gang taget løn for at planlægge, koordinere, afholde og rydde op efter et arrangement – og selv dér var det et symbolsk beløb.
Men det var et stort setup. Jeg besøgte mere end 50 virksomheder for at søge sponsorater og indgik aftaler med foreninger fordelt over en hel kommune. Det krævede samarbejde, struktur og en tro på, at vi sammen kunne skabe noget, der gjorde en forskel.
At se glæden. Smilene. De nye relationer. Det netværk, der voksede frem mellem mennesker, som ellers aldrig ville have mødt hinanden. Det er noget af det mest meningsfulde, jeg ved.
Fællesskaber som drivkraft i mit arbejde
I dag er det netop derfor, jeg som Pædagogisk Drømmefanger tilbyder udvikling af fællesskaber, både som projekter og som pædagogisk indsats.
Jeg tager løn for det nu, fordi det er blevet en del af mit arbejde, men grundfølelsen er stadig den samme.
Jeg gør det, fordi jeg kan se, hvor meget det betyder for mennesker at mærke, at de hører til.
Jeg er god til at få idéer ud at leve. Jeg er ikke bange for at fejle. Jeg ved, at forandring kræver handling og at det er langt vigtigere at prøve, end at blive stående.
Samarbejde skaber værdi
Jeg tror ikke på at stå alene. I alle mine projekter har jeg samarbejdet med virksomheder, foreninger, institutioner og private aktører. Jeg ved, hvad jeg selv kan bidrage med, men jeg ved også, at mange andre er langt bedre til andre ting. Derfor skaber jeg gerne rammerne og bygger bro mellem mennesker, som sammen kan få idéer til at blomstre.
Fællesskaber handler om netop det, at finde styrken i hinanden. At lade forskellighed blive en ressource. At skabe noget, der rækker ud over os selv.
Derfor gør jeg, som jeg gør
Min passion for fællesskaber er ikke en strategi. Det er en livsholdning.
Det handler om at skabe plads til mennesker, muligheder og idéer og om at vise, at når vi gør noget sammen, kan vi flytte meget mere, end vi tror.
Derfor bliver jeg ved.
Derfor udvikler jeg projekter, der bringer mennesker sammen.
Derfor arbejder jeg hver dag for at gøre fællesskaber levende.
Jeg har altid troet på, at fællesskaber er nøglen til forandring. De kan løfte mennesker, skabe retning og give håb. Det er derfor, jeg bliver ved og derfor Pædagogisk Drømmefanger findes.
Lignende blogindlæg
Fællesskaber og netværk, Projekter




