Hver især må vi naturligvis indrette vores liv og vores forbrug nøjagtigt, som vi vil. Der findes ingen facitliste på det gode liv, og det, der skaber glæde i ét hjem, kan virke overvældende i et andet. I vores liv har vi fundet ud af, at det minimalistiske valg giver os den største frihed. Det er et valg, der er vokset frem over tid, og som i dag er en dyb del af min egen identitet og vores fælles hverdag, fordi det giver os en uvurderlig mental ro.

Hvis du møder mig på gaden, er der stor sandsynlighed for, at du har set det tøj, jeg har på, før. Mine poloer er ofte lidt forvaskede, og farverne har set bedre dage. Jeg køber meget sjældent nyt tøj, og når jeg gør, leder jeg efter gode genbrugsfund. Det giver en dyb balance ikke at skulle forholde sig til skiftende modetendenser eller det næste hurtige impulskøb i tøjbutikkerne.

Men hvis du kigger ind i vores stue eller ud i haven, vil du opdage en markant kontrast. Her finder du en robotstøvsuger, en nyere mobiltelefon, et velfungerende fjernsyn og en elbil, som vi har købt fra helt ny. Det kan umiddelbart ligne et paradoks, men for os hænger det uløseligt sammen, når målet er familiens overskud og funktionalitet.

Forbrug handler for os ikke om enten at være totalt afholdende eller at købe alt, hvad vi peger på. Det handler om at overveje, om et køb letter vores hverdag og bringer reel værdi til familien.

Erfaringen har lært mig, at jeg bliver utrolig træt af at købe brugt teknologi, hvis det konstant svigter, og tingene hele tiden skal repareres. Det dræner mit personlige overskud og stjæler min opmærksomhed. Når vi vælger at investere i ny og velfungerende teknologi, som for eksempel vores elbil eller den robotplæneklipper, vi fandt som udstillingsmodel, så køber vi i virkeligheden ikke bare en materiel genstand. Vi køber tid og praktisk aflastning.

Når robotten klarer græsplænen, slipper vi for en praktisk pligt i en i vejen travl kalender. Den tid kan vi i stedet investere i uforstyrret nærvær på stuegulvet med børnene eller en rolig stund i haven, hvor nervesystemet kan falde helt til ro. Det er en bevidst prioritering af vores ressourcer, som skaber et pædagogisk frirum.

Det minimalistiske fokus handler også om vores fysiske omgivelser. For meget rod i hjemmet kan meget let give uro i hovedet. Vores hjerne registrerer konstant de ting, der omgiver os, og hvis skabe og skuffer flyder over, kan det skabe en usynlig, men mærkbar stressfaktor i hverdagen. Derfor er vi blevet gode til løbende at skille os af med de ting, vi ikke længere bruger, for at genskabe den nødvendige ro.

Nogle ting afleverer vi til genbrug, andre ting giver vi væk til mennesker, som har mere brug for dem end os, og resten smider vi ud. Det handler om at rense ud i den visuelle støj, så hjemmet forbliver en tryg og rolig base, hvor der er plads til at trække vejret.

Når det er sagt, skal vi bestemt ikke gøres mere hellige, end vi er. Vi bliver naturligvis også fanget af impulserne en gang imellem. Vi kan sagtens finde på at købe noget nyt til huset, blot fordi vi gerne vil have, at det skal se pænere ud. Hvis der er noget, der roder eller fungerer dårligt i vores fysiske rammer, så ser vi det i virkeligheden som en sund investering i vores mentale trivsel at få det lavet om. Det afgørende er refleksionen bag købet, så det altid tjener menneskene i huset, og hjælper os med at bevare vores ro.