Overskrifter

Dette er en fiktiv fortælling. Karakteren er opdigtet, men følelserne og tankerne er hentet fra det virkelige liv.

Klokken er 18.42, og opvaskemaskinen brummer lavmælt i baggrunden. Louise står ved køkkenbordet med en opvredet karklud i hånden og kigger ud i stuen, hvor hendes to børn på seks og ni år sidder i sofaen. Det blå skær fra fjernsynet lyser deres ansigter op i halvmørket.

På overfladen er alt, som det skal være i en helt almindelig børnefamilie en torsdag aften. De har fået varm mad. Madpakkerne til i morgen ligger allerede smurt i køleskabet. Gymnastikposerne er pakket og stillet ud i entréen.

Alligevel ligger der en tung, velkendt sten helt nede i bunden af Louises mave. Det er den snigende følelse af dårlig samvittighed over, at endnu en dag er gået, uden at hun for alvor har været til stede for sine børn.

Hverdagen på autopilot giver næring til dårlig samvittighed

Når hun spoler dagen tilbage, føles timerne fra klokken halv fire til nu som en sløret film i dobbelt hastighed. Hun husker, at hun hentede børnene med telefonen klemt inde mellem skulderen og øret, fordi hun lige skulle afslutte et opkald fra arbejdet. Hun husker, at hendes yngste datter stolt ville vise en tegning fra SFO’en, og at Louise havde svaret: “Hvor er den flot, skat, læg den over på bordet, så kigger vi på den bagefter.”

Hun nåede aldrig at kigge på den.

I stedet gik eftermiddagen med at tømme skoletasker, svare på en besked på Aula, skrælle gulerødder og skynde på børnene, så de kunne nå at spise inden sengetid. Hendes krop havde været i rummet hele eftermiddagen, men hendes hoved havde været ti forskellige steder på én gang. Og nu sidder hun tilbage med den velkendte dårlige samvittighed over, at det praktiske igen vandt over nærværet.

Den stille skygge ved sengekanten

Senere samme aften sidder Louise på kanten af sin søns seng. Han trækker dynen helt op under hagen, og hans øjne er allerede tunge af søvn.

“Mor? Kan vi ikke bygge videre på den store borg i morgen, når vi kommer hjem?” spørger han lavmælt.

Louise mærker et lille stik i brystet. Hun stryger ham over håret og siger ja, mens hun samtidig i sit stille sind tænker på, at hun har et sent møde i morgen, og at de også skal nå forbi supermarkedet på vej hjem.

Da hun lukker døren ind til børneværelset og går tilbage mod stuen, rammer den med fuld styrke. En altoverskyggende dårlig samvittighed. Stemmen i baghovedet, der hvisker, at barndommen løber mellem fingrene på hende, mens hun har travlt med alt det praktiske. Den overbevisning, at andre forældre sikkert har meget mere overskud til at sidde på gulvet, bage boller og være nærværende, mens hun selv bare forsøger at holde hovedet oven vande.

Pædagogisk refleksion: Sådan giver du slip på dårlig samvittighed i hverdagen

Hvis du kan genkende Louises aften, så er du langt fra alene. Netop dårlig samvittighed er nærmest blevet en fast følgesvend i det moderne familieliv. Når overskuddet er presset af arbejde, pligter og en konstant strøm af informationer, ender vi ofte i det, man kan kalde falsk lytten, hvor vi svarer på autopilot, fordi hovedet er fyldt op.

Men set med pædagogiske briller er det vigtigt at huske, at børn ikke måler vores kærlighed i, om vi leger med i fire timer hver eftermiddag. Børn mærker kvaliteten af de stunder, hvor vi rent faktisk lander, slukker for støjen og er til stede uden bagkant.

Her er tre jordnære greb til at slippe din dårlige samvittighed og skabe mere ro i familien:

  • Sæt ord på din travlhed i stedet for at lade som om: Børn har en fin fornemmelse for, hvornår vi kun er halvt til stede. Det giver langt mere tryghed at sige: “Jeg vil rigtig gerne se din tegning ordentligt. Jeg skal lige have kartoflerne over, og om fem minutter sætter jeg mig ned sammen med dig”. Så føler barnet sig vigtigt og set, og du slipper for den dårlige samvittighed bagefter.

  • Prioritér minimum ti minutters ægte nærvær hver eneste dag: Nærvær behøver ikke fylde hele eftermiddagen, men det kræver nok tid til, at både dit eget og barnets nervesystem når at falde til ro. Sæt mindst ti uforstyrrede minutter af til hvert barn hver dag. Læg telefonen i et andet rum, sæt dig på gulvet ved byggeklodserne eller bliv liggende på sengekanten efter godnathistorien, hvor du bare lytter uden at skulle videre til vasketøjet. De ti minutter giver barnet en dyb oplevelse af at være betydningsfuld og styrker jeres tilknytning.

  • Sænk barren for det perfekte: Et hjem behøver ikke være ryddet op, og aftensmaden behøver ikke være lavet fra bunden hver dag. Nogle gange er den bedste omsorg for dine børn, at du passer på dit eget batteri, lader opvasken stå og tillader dig selv at holde en pause uden dårlig samvittighed.

Du skal ikke være en superhelt. Du skal bare være et helt almindeligt menneske, der gør sit bedste med det overskud, der er til rådighed i dag.

5 1 Stem
Hvad synes du om denne artikel?
Følg med (Tilmeld)
Giv besked om
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest populære