Jeg har brugt lang tid på at tænke over dette indlæg. I virkeligheden gider jeg nemlig ikke bruge min tid på negativitet og ligegyldighed. Men når jeg alligevel vælger at skrive dette, er det fordi emnet rører ved noget, som jeg bestemt ikke synes er ligegyldigt. Det handler om ordentlighed og det grundlæggende ansvar, vi bærer for hinanden.

I sommeren 2025 besøgte vi et meget populært ishus på Djursland. Da vores ene søn har mælkeallergi, er vi altid ekstra påpasselige. Vi dobbelttjekkede skiltningen og spurgte ekspedienten direkte, om deres mælkefri is nu også var mælkefri. Vi fik et klart ja, men kort efter besøget fik vores søn en kraftig allergisk reaktion. Kroppen kløede, og energien forsvandt helt. Der var ingen tvivl om, at der var sket en fejl i serveringen af det, der skulle have været en sikker mælkefri is.

Jeg valgte at kontakte virksomheden skriftligt med et ønske om at hjælpe dem til at blive bedre.

Min besked til dem lød således:

“Hej.

Et opmærksomhedspunkt til jer.

… den unge pige vi blev betjent af, forsikrede os om at der ikke var mælk i den is, som vi havde valgt til vores søn, som har allergi overfor mælk. Det viser sig så, at han får en ret kraftig allergisk reaktion efter at have spist is ved jer. Om det skyldes noget med isen, eller at skeerne ikke bliver vasket, når man skal tage en anden is, ved jeg ikke. Men uanset hvad, så blev han i hvert fald ramt af det i serverede.

Vi spurgte om der var mælk i produkterne, hvilket der blev svaret nej til. Det var så en fejl.

Det er til oplysning, så I kan være ekstra opmærksomme når nogle kommer og henvender sig omkring allergener.”

Svaret fra ishuset viste en problematisk tilgang til begrebet mælkefri is:

“Hej. Tak for din besked.

… Hvor er jeg ked af jeres situation, det er ikke noget der skal ske. Det beklager jeg mange gange!…

Vi kan aldrig sige med 100% sikkerhed at vores is er mælkefri, da vi jo bruger de samme skeer i de forskellige is, så hvis han er meget allergisk, vil jeg nok ikke anbefale jer at han skal have vores is, desværre.

Vi vil dog altid skylle skeerne eller tage en helt ny, hvis i beder os om det, og hvis i tænker det er nok at gøre det sådan, men som sagt kan det forekomme at der ligger en lille rest fra en anden is i en mælkefri is…”

Her må jeg være meget direkte: Når man som virksomhed reklamerer med mælkefri is, bør man også kunne garantere det. Ikke om man er lidt eller meget allergisk. Det er i min optik falsk markedsføring, hvis man beskriver et produkt som mælkefrit uden at have styr på sine processer. Man kan ikke kalde noget for mælkefrit, hvis man bruger de samme skeer som til flødeis, medmindre det selvfølgelig bliver gjort rent. Det er en logisk brist. Det må aldrig være kundens opgave at skulle bede om at få skyllet en ske, når man allerede har gjort opmærksom på en alvorlig allergi.

Hvis man virkelig vil gøre verden til et bedre sted for alle, så skal man også turde skabe et setup, der rent faktisk rummer alle. Mit gode råd til virksomheden er derfor enkelt: Lav en separat montre til al mælkefri is og tildel hver variant sin helt egen ske, der aldrig forlader den mælkefrie zone. Det viser, at man tager menneskers behov alvorligt og skaber reel tryghed.

Det handler om at gøre sig umage. Det handler om at se det menneske, der står foran en, og tage ansvaret for at skabe en god oplevelse. Vi skal turde tage ejerskab for de løfter, vi giver andre mennesker. Det er nemlig i de små detaljer, vi viser, at vi vil hinanden det godt.