Vi lever i en tid, hvor information ikke bare er tilgængelig. Den er overvældende. Gennem sociale medier, konstante nyhedsopdateringer og dramatiske varsler bliver vi bombarderet med indtryk, der ofte har ét formål. At fange vores opmærksomhed. Men prisen for vores opmærksomhed er desværre ofte vores indre ro. Mediernes magt er massiv, og den sniger sig ind i vores hverdagstænkning, hvis ikke vi er vågne.

Frygtens mekanismer og de skjulte budskaber

Vi kender alle scenariet, hvor en vejrudsigt melder om sne, og hele landet pludselig går i stå. Respekten for naturens kræfter er sund, men vi ser en tendens til, at tonen i medierne skifter karakter. Når nyhederne begynder at tale om feltrationer og nødgeneratorer, handler det i virkeligheden sjældent om vejret alene. Det handler om at plante en underliggende frygt for krig og kriser.

Når vi bliver bedt om at købe ind til flere dages overlevelse, bliver vi skubbet ind i en tilstand af konstant beredskab. Vejret er noget af det eneste, vi absolut ikke kan kontrollere. Alligevel lader vi os påvirke til at tro, at vi skal leve i en undtagelsestilstand, hver gang det blæser op. Vi skal øve os i at kontrollere vores reaktion, selvom vi ikke kan kontrollere vejret.

Historierne der aldrig bliver fortalt

Jeg overværede for nogle år siden en samtale mellem en gruppe kvinder. De talte om deres massive bekymringer for, når deres børn gik hjem fra byen om natten. Især deres piger var kilde til bekymring. Frygten var baseret på alt det, man hører i nyhederne om unge, der forsvinder eller bliver udsat for overgreb.

Det er rigtigt, at vi hører om de ulykkelige sager. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på de mange tusinder af unge, der hver eneste uge går hjem fra byen om natten uden at opleve noget som helst farligt. Det bliver bare aldrig til en historie i nyhederne. Tænk hvis medierne engang imellem bragte historien om de 99,9 procent, der kom trygt hjem. Det kunne skabe den ro og balance, vi har så desperat brug for. Fred og tryghed sælger desværre ikke overskrifter på samme måde som katastrofer gør.

Din kritiske sans som modvægt

Når vi læser den ene tekst efter den anden på de sociale medier, risikerer vi at slå den kritiske sans fra. Vi danner os lynhurtigt en fortælling og en sandhed baseret på få linjer, uden at undersøge om historien har flere nuancer. Vi reagerer ofte før vi reflekterer. Vi drager konklusioner før vi har fakta, og vi lader os smitte af den bekymring, som de sorte overskrifter fodrer os med.

Psykologiske råd til at genvinde roen

• Vær opmærksom på tilgængelighed. Vores hjerner tror fejlagtigt, at hvis en begivenhed er nem at huske, så sker den oftere. Husk at dramatiske nyheder er i medierne, netop fordi de er sjældne undtagelser.

• Søg nuancer frem for sensationer. Når du læser en skræmmende tekst, så stop op før du danner dig en indre fortælling. Spørg dig selv om der findes en mere rolig og logisk forklaring.

• Begræns dit forbrug af nyheder. Jo mere tid du bruger på at rulle gennem katastrofale budskaber, jo mere aktiverer du hjernens frygtcenter. Vælg dine kilder med omhu og hold pauser fra skærmen.

• Øv dig i sandsynlighed. Spørg dig selv hvor stor chancen reelt er for, at det værste sker. Ofte vil du opdage, at bekymringen er ude af proportion med virkeligheden.

• Forhold dig kildekritisk. Undersøg hvem der skriver historien. Er formålet at oplyse dig, eller er det at skabe et klik gennem frygt?

Det er på tide, at vi alle øver os i at leve mindre i frygt. Vi skal genfinde den sunde fornuft og gøre den til en aktiv del af vores hverdagstænkning. At forholde sig kritisk er ikke det samme som at være ligeglad. Det handler om at sætte sig ind i sagerne, før man lader følelserne løbe af med sig.

Lad os love hinanden at trække vejret dybt og kigge ud af vinduet med egne øjne. Vejret kan vi ikke kontrollere, men vi kan kontrollere, at vi ikke vil lade vejrudsigten eller de dramatiske overskrifter kontrollere os. Lad nu sund fornuft blive en fast del af vores hverdag.