Hvorfor er du altid sur? Har du nogensinde hørt dig selv sige det? Eller måske: Hvad er der nu galt? Det er så menneskeligt at lande der, når hverdagen suser afsted, og vi rammer en mur af modstand fra vores børn. Men stop engang og mærk efter ordet altid. Det er et ord med en tung vægt, som kan præge barnets selvforståelse i mange år fremover.

Når vi fortæller et barn, at det altid er surt, så giver vi dem en identitet og en tung kappe, de skal bære. Hvis mor og far ser mig som den sure, så er det nok det, jeg er, og så reagerer jeg derefter. Men er barnet overhovedet vred? Vrede hos børn er ofte bare det øverste lag. Det er det, vi kan se på overfladen, mens de egentlige følelser gemmer sig i dybet.

Nedenunder vreden gemmer der sig måske en følelse af ikke at blive hørt, en dyb træthed efter en lang dag i institution eller en svær overgang fra leg til madpakker. Det kan også være en frustration over noget, der driller motorisk eller socialt. Når vi kun reagerer på det øverste lag, overser vi barnets egentlige behov for støtte og vejledning.

Det er dog vigtigt at huske, at vi ikke kan hjælpe vores børn med at finde ro, hvis vi selv koger over af frustration. Selvregulering er fundamentet for det gode forældreskab. Når vi mærker irritationen stige i os selv, er det vores opgave at tage en dyb indånding og finde vores egen balance, før vi griber ind.

Et barn i affekt har brug for en voksen, der er rolig og stabil. Vi skal kunne låne barnet vores nervesystem, så de kan falde til ro igen. Hvis vi møder deres vrede med vores egen vrede, eskalerer vi blot konflikten. Ved at passe på vores eget overskud gør vi en kæmpe forskel for barnet og viser i praksis, at vi kan rumme de svære følelser sammen.

Lad os øve os i at skrive nye historier om vores børn. Historier, hvor de ikke er den sure, men et lille menneske, der øver sig i at være i en stor verden. Prøv at erstatte irritationen med en rolig konstatering: Jeg kan se, at du har det svært lige nu. Jeg er her hos dig. Når vi møder barnet med nysgerrighed i stedet for modstand, hjælper vi dem med at regulere sig selv og føle sig trygge.

Det handler om at gøre verden til et lidt bedre sted ved at starte med den måde, vi rummer hinanden på i hjemmet. Ved at ændre vores egen reaktion ændrer vi hele stemningen i familien.

Har du oplevet, hvordan din egen ro har gjort en forskel i en svær situation med dit barn? Del gerne dine tanker eller en lille historie fra din hverdag herunder.